Samtidig med at vindmøllemilliardæren Peter Stubkjær Sørensen har overdraget de fleste af sine erhvervsaktive selskaber til de tre døtre Charlotte, Louise og Mette Stubkjær, indleder familien nu en opkøbsjagt på virksomheder. Coronakrise og lavkonjunktur må betyde, at interessante selskaber kan købes til fornuftige priser, mener Peter Stubkjær.
“Der er lige nu alle muligheder for at finde interessante virksomheder
Peter Stubkjær Sørensen, som stadig sidder for bordenden
“Der er lige nu alle muligheder for at finde interessante virksomheder, og vi er åbne for at investere, hvis det er fornuftigt,” siger milliardæren, der i en del år har set sig om efter opkøbsmuligheder – men ofte har afslået, fordi han synes, de var for dyre.
Stubkjær senior har overdraget 99 pct. af aktiviteter med en samlet bogført egenkapital på næsten 1,5 mia. kr. til døtrene – en tredjedel til hver – mens han selv beholder 1 pct. og retten til at bestemme. Han er indtrådt som formand for døtrenes tre Stubkjær Family-selskaber, der rummer ejerandele af en række virksomheder, ejendomme og ejendomsudviklingsprojekter samt ikke mindre end 3000 hektar midt- og vestjysk skov, der drives professionelt med skovdrift og udleje af jagt.
mia. kr. erden bogførte egenkapital af Stubkjær-døtrenes selskaber
Stubkjær Family-selskaberne er i princippet interesserede i selskaber i alle brancher. Det skal bare være selskaber, hvor der er en god ledelse, og hvor familien kan se et potentiale.
I fortsættelse af generationsskiftet er Frans Bredmose Langkjær ansat som direktør i døtrenes tre Family-selskaber. Han har i en årrække været selvstændig økonomisk rådgiver og virksomhedskonsulent og siddet i flere selskabsbestyrelser i og omkring Herning-Brande, hvor de fleste medlemmer af Stubkjær-familien bor.
Villy Vraa Nielsen, som gennem en årrække har været direktør i de selskaber, der har håndteret Peter Stubkjær Sørensens milliardformue, fortsætter og kan nu fokusere på pleje af den store værdipapirbeholdning til en bogført værdi på 2,3 mia. kr., som Stubkjær senior stadig ejer. Desuden skal Villy Vraa gennemføre resten af generationsskiftet.