A.P. Møller-Mærsk skal blive mere omkostningseffektiv og derigennem vinde markedsandele. Derfor er det nødvendigt at lægge en dæmper på investeringerne i en række af de store divisioner.
Så kontant er meldingen fra Mærsk Gruppens adm. direktør, Søren Skou, på kapitalmarkedsdagen.
Det sker få uger efter opkøbet af verdens syvendestørste containerrederi, Hamburg Süd, der menes at kunne løbe op i et stort tocifret milliardbeløb.
"I øjeblikket har vi 18,5 mio. teu (måleenhed for 20 fods-containere) i markedet, og hvis vi vækster med 3 pct. om året, forventer vi at have en kapacitet på 23 mio. teu i 2022, hvor vi egentlig kun vil have brug for 22 mio. teu. Industrien har ikke brug for, at der kommer nye skibe på markedet, og derfor får vi heller ikke brug for at investere i nye skibe i den nærmeste fremtid," forklarer Søren Skou.
Han mener, at den igangværende konsolideringsbølge, hvor rederier enten fusionerer eller går konkurs, langt fra er overstået.
"Det er fortsat ikke en konsolideret industri, og vi har en stærk tro på, at der vil ske mere i de kommende år. Opkøb og fusioner af den eksisterende kapacitet er det mest rationelle at gøre," siger topchefen.
Tidligere i år gik det sydkoreanske megarederi Hanjin Shipping konkurs. Derudover har bl.a. Japans tre største rederier meddelt, at man slår sig sammen senest i 2018.
Maersk Line vil i de kommende år modtage en stor del af de Triple E-skibe, der har en kapacitet på 18.000 teu, man bestilte op til finanskrisen. I år har rederiet 20 aktive af slagsen, men i 2018 vil det antal være steget til 31.
Slut med investeringsfest
Derudover skal ledelsen i APM Terminals indstille sig på, at det er slut med nye store milliardinvesteringer. En trend, der ellers har været gældende, indtil topchef Kim Fejfer blev erstattet af Morten Engelstoft i forbindelse med den nye strategiplan den 22. september.
"I forhold til APM Terminals vil vi i løbet af de næste tre år fokusere på omkostningsniveauet, øget produktivitet og implementering af de havneprojekter, vi er i gang med at bygge. Vi vil investere langt mindre i nye projekter end tidligere," siger Søren Skou og fortsætter:
"Vi har investeret meget i APM Terminals, og nu skal vi udnytte den kapacitet, vi har."
Foruden det milliardstore opkøb af den spanske konkurrent Grup Maritim TCB har APM Terminals smidt store beløb i optimering af dets havne i bl.a. Los Angeles og Marokko.