Skatteminister Morten Bødskov (S) er klar til at gøre fodboldkommentator Brian Laudrup arbejdsløs som Unibet-reklamesøjle, hvis ikke Unibet af sig selv stopper med at bruge ham i tv-reklamer.
For når Brian Laudrup i det ene øjeblik optræder som neutral fodboldekspert hos Discovery Networks og i det næste som tv-reklamefigur og ambassadør for bettingselskabet, er han ifølge ministeren et ”værktøj til at få pengene lettere op af lommen på folk og få dem til at spille mere.”
”Det er ikke godt. Det er en underlig sammenblanding af rollen, som man ikke ser andre steder,” siger ministeren, der understreger:
”Det burde slet ikke være så svært for spilleselskaberne at fravælge at bruge folk i reklamer, hvis de også optræder som sportskommentatorer. Min opfordring er faktisk fuldstændigt klar: Det skal de holde op med.”
Unibet holder fast
Børsen har forelagt ministerens kritik for Brian Laudrup, men Unibet-ambassadøren har ingen kommentarer.
Unibet ser ingen grund til at indstille samarbejdet med Brian Laudrup:
”Vi har haft et godt samarbejde med Brian siden 2014 og har umiddelbart ingen planer om ændre på det,” siger Kim Olesen, adm. direktør for maltesisk ejede Kindred Group, der ejer Unibet.
I et forsøg på at dæmme op for den kraftige stigning i danskere, der ifølge Center for Ludomani har problemer med online-pengespil, er regeringen sammen med et flertal af Folketinget klar til at lovgive i foråret:
”At der er et problem, er der ingen tvivl om,” siger Bødskov, der forklarer, at når de 45 gamblingselskaber bruger kendiser, så øges reklamernes agressivitet - og dermed vokser problemerne med spilafhængighed.
”Man bruger kendte personligheder som et værktøj til at få pengene lettere op af lommen på folk og få dem til at spille mere. Ellers ville man jo ikke bruge kendiser som Brian Laudrup i markedsføringen," siger Morten Bødskov.
Jurister er uenige om, hvorvidt Brian Laudrup i den konkrete sag faktisk allerede overtræder reklamebekendtgørelsen. Bl.a. fordi Discovery Networks sender fra Storbritannien.
Arbejdsløs reklamesøjle
Men står det til Bødskov, bliver Laudrup og andre kendiser arbejdsløse som reklamesøjler, når han i foråret har forhandlet nye reklameregler på plads for gamblingindustrien. Resultatet kan blive en "Lex Laudrup".
”Jeg har ikke noget imod Brian Laudrup eller andre kendiser. Overhovedet ikke. Men hvis man ser på udviklingen, så er brugen af dem i markedsføringen endnu et lag i det, der får folk til at gribe mobiltelefonerne og spille. Det er på mange måder en skidt udvikling,” siger ministeren.
Lena Bøggild, kommunikationschef i Discovery Networks, ser ingen problemer i, at Brian Laudrup i det ene øjeblik optræder som landsholdsekspert og i det næste er med i en reklame:
”De to ting er klart adskilt, når man ser vores landsholdsdækning. Seerne er ikke i tvivl om, hvornår en reklameblok går i gang, og hvornår den stopper. Denne praksis lever op til de regler, vi er underlagt i England, hvor vi sender fra. Samtidig evaluerer vi dog løbende vores praksis på området og indgår gerne i en dialog om, hvordan vi fremover kan gøre det bedre,” skriver hun i en email.
Morten Bødskov understreger, at han ikke blander sig i Discovery Networks redaktionelle frihed til at vælge kommentatorer. Gamblingindustrien er problemet, mener ministeren, der ønsker et opgør med den udbredte brug af kendisser, som han kalder ”en særlig udfordring”.
Lidt for frivilligt
I forbindelse med vedtagelsen af den nuværende spillelov fra 2018 blev det aftalt, at industrien skulle udarbejde et adfærdskodeks. Dette kodeks skulle dæmme op for spillereklamerne, som ifølge kodekset "fylder meget i alle danske medier."
I kodekset fremgår, at "aftaleparterne anerkender, at antallet af spilreklamer på tv har nået et højt niveau. Derfor indledes snarest muligt en forpligtende dialog med de kommercielle tv-stationer med det formål at opnå en markant reduktion af antallet af spilreklamer i sendefladen."
Skatteministeren er utilfreds med industriens efterlevelse af den tidligere aftale, der ifølge Bødskov har været præget af ”lidt for meget frivillighed”.
På en konference om ludomani og tv-reklamer på Christiansborg sagde han, at hvis ikke industrien opper sig i en fart, strammer politikerne grebet:
”I kan lige så godt vænne jer til det: Der kommer til at ske noget, som vil ændre det billede, vi ser i dag,” sagde ministeren, der også sagde:
”Vi kommer til at regulere spillemarkedet uanset hvad.”
Unibets afvisning af at fyre Brian Laudrup, ligner et forsøg på at kalde et politisk bluff: For politikerne ved godt, at det bliver svært at bygge EU-godkendt lovgivning på synspunktet.
Samtidig forsvarer Unibet Brian Laudrup:
”Brians metier er at være fodboldekspert. Det er hans personlige brand. Det er i den egenskab, at han arbejder for Unibet, ligesom det er på baggrund af hans faglige kvaliteter, at han arbejder for Discoverys kanaler. Det bør være klart for de fleste, hvilken kontekst der er tale om, når han er på skærmen,” siger Kim Olesen, som påpeger EU’s frie bevægelighed og advarer mod konklusioner uden evidens.
”Det bør være love og ikke et moralsk kompas opfundet til lejligheden, der definerer, hvem der kan påtage sig visse arbejdsopgaver,” siger Unibet-direktøren, der spørger, hvilke kriterier der skal forme kendisser fra bettingreklamer?
”Hvad er en kendt person. Er det en kendt fra TV-serier, en influencer, eller hvad?”