ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

SAS langer ud efter konkurrenter

Det er konkurrenceforvridende, når SAS' rivaler på det skandinaviske marked ansætter piloter og kabinepersonale i mærkelige selskabskonstruktioner i lande med lav skat.

Det siger SAS' koncernchef i et hårdt angreb på de metoder, som bl.a. den norske konkurrent Norwegian benytter.

"Det er vældig svært at finde ud af, hvor man er skattepligtig, hvad skal man betale i skat, og hvordan man er socialt sikret"Flemming Jensen, koncernchef i SAS

”Vi ser i nogle selskaber, at man som ansat etablerer et selskab, som lejer ens arbejdskraft ud til et udlejningsbureau, som har base et eller andet sted, og så bor man i et tredje land, og flyver ud fra et fjerde land," siger Flemming Jensen.

Tager ikke ansvar

Han mener ikke, at selskaberne, der benytter de specielle ansættelser, tager det nødvendige ansvar.

Virksomheder
SAS-chef: Vi er stadig ikke et solidt selskab
”Det er vældig svært at finde ud af, hvor man er skattepligtig, hvad skal man betale i skat, og hvordan man er socialt sikret. Vi synes ikke, det er at tage det arbejdsgiveransvar, som vi mener man bør have.” siger koncernchefen.

Fælles vilkår

Derfor mener Flemming Jensen, at myndighederne må blande sig og sørge for, at selskaberne konkurrerer på lige vilkår. Alt andet er konkurrenceforvridende.

"Vi argumenterer for, at man inden for Skandinavien må etablere fælles rammevilkår for de operatører, der opererer inden for Skandinavien. Ellers har vi ulige vilkår at arbejde under, og det er konkurrenceforvridende," siger Flemming Jensen.

Betaler skat for 7,5 mia. kr.

Samtidig understreger han, at det er vigtigt for SAS ikke at tage del i de kreative ansættelseskonstruktioner.

"Vi indgik nye overenskomster sidste år, som er baseret på skandinaviske vilkår. Vores ansatte betaler skat for 7,5 mia. kr. hvert år i Skandinavien, og det er vi stolte af. Vi mener det har stor værdi også for vores kunder, at have skandinaviske ansatte på skandinaviske vilkår," siger koncernchefen.

Penge
Analytikere: Sælg jeres SAS-aktier
Virksomheder
SAS skuffer på bundlinjen - men overrasker på driften



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis