Opdateret kl. 08.27– SAS fik endnu et stort underskud i det kriseplagede flyselskabs andet kvartal, der dækker månederne februar, marts og april. SAS tabte 1,5 mia. svenske kroner (svarende til en rund milliard i danske kroner), før skat, hvilket er nogenlunde som forventet.
Selv om tabet er mindre end samme periode i 2021 – her tabte SAS 2,3 mia. svenske kroner før skat – så er der stadig lang vej, til at SAS igen bliver en profitabel virksomhed, og SAS advarer om, at “det ikke kan udelukkes, at SAS bliver ude af stand til at møde sine forpligtelser på længere sigt.”