I den russiske Karelija-region, der snor sig langs den finske grænse, ligger den lille by Segezha, der er omgivet af birkeskov og tæller ca. 30.000 indbyggere.
Og så lægger byen navn til den tredjestørste producent af birkekrydsfinér i verden.
Segezha Group er den største træproducent i det vestlige Rusland. 72 pct. af produktionen eksporteres ud af Rusland. Ind til 2022 var det største marked EU.
Men efter Ruslands invasion af Ukraine, vedtog EU skrappe sanktioner mod import af russiske trævarer.
Samtidig blev ejeren af Segezha Group, oligark og mangemilliardær Vladimir Yevtushenkov, mødt af sanktioner i bl.a. Storbritannien, Australien og Tjekkiet, hvor hans aktiver også er blevet indefrosset.
Da sanktionerne trådte i kraft, forsvandt et stort og vigtigt eksportmarked for Segezha – hvad gjorde selskabet så?
Børsen er i besiddelse af et internt dokument, der viser, hvordan Segezha i kølvandet på krigen rakte ud til europæiske kunder med tilbud om at fortsætte samarbejdet. Dokumentet har ikke været fremme før.
“About Cooperation in 2022,” står der på første slide i en omdelt Powerpoint-præsentation fra den russiske producent. Her foreslår Segezha to veje rundt om sanktionerne.
“Option 1: Flooring Parts from Russia”:
Segezha har gennemgået de sanktionerede varekoder og fundet frem til, at varenummer 871690 ikke optræder på sanktionslisten.
871690 dækker over gulvelementer til trailere og campingvogne, og fordi varekoden ikke er underlagt sanktioner, foreslår Segezha at importere den russiske birkekrydsfiner som gulvelementer til trailere.
“Levering til EU med 871690 er 100 pct. lovligt,” står der i guiden, som kan læses i bunden af artiklen.
Et opslag i EU’s importstatistik viser, at netop import af gulve til trailere steg voldsomt i 2022 med top i december. Der blev siden lukket ned for den import, som nu er nul. Langt hovedparten af importen gik til Estland.
“Option 2” tilbyder transport af birkekrydsfiner til EU via Kina.
Her sendes træet først til en fabrik i den kinesiske havneby Qingdao, hvorfra det skibes til EU.
“Kunden får et lovligt produkt og birkekrydsfiner af sædvanlig høj kvalitet og russiske, tekniske krav,” skriver Segezha i sin præsentation.
Netop Segezhas eksport til Kina er gået kraftigt op, siden Rusland invaderede Ukraine.
Ngo’en Earthsight har gennemgået importdata, der viser, at Segezhas eksport af birkekrydsfiner til EU faldt med ca. 40.000 kubikmeter, svarende til ca. 1600 fyldte lastbiler, i første halvår af 2023 sammenlignet med året før.
I samme periode steg eksporten til Kina med ca. 20.000 kubikmeter birkekrydsfiner.
Kinas andel af den russiske eksport af tømmer steg ifølge Segezhas regnskab i 2022 fra 8 til 61 pct.
“Kina er en kendt vej for hvidvaskning af russisk træ, og hvis store firmaer som Segezha faktisk bruger det som cover, er det afgørende, at EU’s myndigheder også undersøger importen af birkekrydsfiner derfra,” siger Tara Ganesh, der er leder af Earthsights tømmer- og sanktionsteam.
Hun henviser til, at EU-Kommissionen siden august har undersøgt Tyrkiet og Kasakhstan for ulovlig omgåelse af sanktioner på birkekrydsfiner. Men altså ikke Kina.
Børsen har delt præsentationen fra Segezha med flere eksperter, som vurderer, at forslagene fra Segezha er ulovlige.
“Det ligner bevidst misbrug af toldkodeks for at undgå højere tariffer eller for at omgå regler,” skriver David Hadley, der er juridisk chef i den internationale certificeringsorganisation Preferred By Nature, i en mail til Børsen.
Virksomheder i EU skal overholde sanktionerne, men også EU’s tømmerforordning, som beskytter det europæiske marked mod ulovligt fældet træ.
Samlet set er de to regelsæt komplicerede, men i april 2022 anlagde EU-Kommissionen og de 27 medlemslande en fortolkning, der er til at forstå.
Her blev det vurderet, at al træ af russisk oprindelse som udgangspunkt ikke lever op til EU’s tømmerforordning. Dels fordi en stor del af træet er sanktioneret, dels fordi det kan være en udfordring at få verificeret dokumentation.
“Det er stort set umuligt at overholde EU’s tømmerforordning, hvis man bringer træ og træprodukter med oprindelse i Rusland ind på markedet i EU,” siger Esben Wendland, forstkandidat hos Miljøstyrelsen, som sidder med i EU’s ekspertgruppe.
“For eksempel er muligheden for at udføre risikobegrænsende foranstaltninger såsom feltobservationer næppe realistiske på grund af rejserestriktionerne. Og så er hele certificeringssystemet, som er en af de vigtigste metoder til at minimere risikoen for import af ulovligt træ fra Rusland og Belarus, i øjeblikket suspenderet,” fortsætter han.
Segezha har ikke svaret på Børsens henvendelse.
Også en anden russisk trægigant mistænkes af europæiske eksperter for at omgå sanktioner: Verdens største producent af birkekrydsfiner, Sveza.
Ind til for nylig drev Ruslands rigeste mand, Alexei Mordashov, Sveza, som bl.a. har leveret træ til Det Olympiske Stadion i London og Trump Tower i Toronto.
Mordashov var en del af den sluttede kreds af oligarker, som på dagen for invasionen var til møde med præsident Vladimir Putin. Han er siden blev mødt med sanktioner fra USA og EU. I efteråret 2022 overførte han ejerskabet af Sveza til selskabets ledelse.
Før krigen gik 42 pct. af Svezas eksport til EU.
Nu viser en kortlægning foretaget af Earthsight, at faldet i eksporten til EU delvist kompenseres af øget eksport til Tyrkiet, Kina og Egypten på næsten 50.000 kubikmeter, svarende til 2000 lastbiler, i første halvår 2023.
Europas største importør af birkekrydsfiner er tjekkiske Orlimex, som har haft Sveza som hovedleverandør.
Orlimex import har efter krigen ændret sig til bl.a. Tyrkiet og Kasakhstan. Men direktør og ejer af Orlimex Sergej Pavlovec fortæller, at hans forretning undermineres af ulovligt indsmuglet træ fra Rusland.
“Orlimex er formentlig blandt dem, der er mest påvirket af træsanktionerne i Europa, netop på grund af vores strenge overholdelse. Tabet af vores primære leverandører på grund af sanktioner har gjort det usædvanligt udfordrende at imødekomme ordrer i sædvanlig skala.”
“Mens vi oplever betydelige indtægtstab, ser vi med bekymring, at mange firmaer åbenlyst omgår sanktioner og importerer varer af russisk og belarusisk oprindelse i stor skala, alt imens den lovgivningsmæssige håndhævelse ser ud til at mangle,” skriver Sergej Pavlovec til Børsen.
Sveza har ikke svaret på Børsens henvendelse.
