Det sendes over grænsen til Kasakhstan, mikses ind i lasten og køres til Europa.
Det fragtes fra Belarus ind i Ukraine, hvor det udstyres med falske toldpapirer og fortsætter ind i Polen.
Det transporteres med jernbane til Kina og sejles på nye papirer til Europa.
Trods EU’s sanktioner mod russisk træ vælter det fortsat ind over Europa og Danmarks grænser. Det forvrider konkurrencen, presser priserne, fodrer den russiske krigsmaskine, og nu har den danske træbranche fået nok.
“Der er opstået et illegalt marked for russisk træ i Europa. Det er et underminerende problem,” siger Camilla Hyldgaard Thomsen, kommerciel direktør for Keflico, en stor, dansk leverandør af træ og pladeprodukter.
mio. kr. vurderer ngo’en Earthsight, at der hver måned hvidvaskes russisk birkekrydsfiner gennem Kina, Kasakhstan og Tyrkiet
Hun og den øvrige træbranche går nu offentligt ud med en advarsel om, at omfanget af den illegale handel har ændret vilkårene på det europæiske træmarked. De etablerede salgskanaler tørrer ud og erstattes af et stort skyggemarked, fortæller Tonny Dalsgaard, der er indkøbschef hos DLH, en af de største leverandører af pladeprodukter i Norden.
“En hel del af den handel går nu direkte til industrivirksomhederne og slutbrugerne, der kun har et begrænset kendskab til reglerne,” siger han.
Træ er blandt Ruslands største eksportvare.
I 2021 var den russiske træeksport 95,8 mia. kr. Omkring en fjerdedel, 23,6 mia. kr., gik til Europa.
Men så invaderede russerne Ukraine, og i marts 2022 lagde EU et tætvævet sanktionstæppe ned over den russiske træindustri, som primært ejes og drives af oligarker med tætte forbindelser til den russiske præsident, Vladimir Putin.
“Det skaber en følelse af retsløshed
Jakob Rygg Klaumann, direktør, Dansk Træforening
Siden er EU’s import af russisk træ forduftet. I hvert fald i de officielle statistikker.
Gennem aktindsigter, interne dokumenter, datamateriale og interview har Børsen siden februar arbejdet på at kortlægge det europæiske marked for illegalt russisk tømmer.
Afdækningen, som offentliggøres over den næste tid, giver indblik i et stort netværk af virksomheder med adresser i bl.a. Kina, Kasakhstan, Tyrkiet og Georgien, hvor krydsfiner fra Rusland og Belarus får nye papirer og sendes videre til Europa.
Salgsarbejdet foregår især fra de baltiske lande og Polen, hvor sælgere bombarderer europæiske virksomheder med tilbud om billigt kvalitetstræ, viser Børsens research.
En stor del af det ulovlige træ importeres til EU gennem Polen.
Den 28. februar i år modtog for eksempel en dansk importør et tilbud om russisk krydsfiner fra mailadressen salestimbermarket@gmail.com og underskrevet “Konstantin.“
“Et polsk firma importerer min krydsfiner forklædt som kinesisk krydsfiner (kan fra tid til anden være Kasakhstan-dokumenter). Det er alt sammen for de polske toldmyndigheder, der er ingen anden måde at importere russisk krydsfiner til Europa,” skriver “Konstantin”. Han har ikke svaret på Børsens henvendelse.
Det er dog en sjældenhed, at sælgerne så udførligt fortæller, at træet ulovligt indsmugles fra Rusland, som det fremgår i mailen fra Konstantin.
I branchen er man dog ikke i tvivl, når der indløber et tilbud på birkekrydsfiner, en russisk kvalitetsvare, som er for godt til at være sandt, fortæller Camilla Hyldgaard Thomsen fra Keflico.
“Vi får at vide, at oprindelsen er kasakhisk, kinesisk eller europæisk. Men vi ved også, at når incitamentet til snyd er stort, skal vi være ekstra opmærksomme. Vi, som har importeret birkekrydsfiner fra Rusland gennem mange år, ved nok om disse værdikæder til, at vi kan se på krydsfineren, kvalitet og forarbejdning, at det er russisk birk. Risikoen er for stor, og vi mener ikke, vi kan være sikre på ikke at bryde sanktionerne.”
Andre aktører er mindre firkantede i deres tolkning af sanktionerne.
Børsen er i besiddelse af en endnu ikke offentliggjort rapport fra EU-Kommissionen, som siden august har undersøgt Kasakhstan og Tyrkiets handel med birkekrydsfiner.
Undersøgelsen viser, at Kasakhstans andel af birkekrydsfiner på det europæiske marked er gået fra 0 til 8 pct., siden sanktionerne blev indført. Tyrkiets andel er øget fra 0 til 3 pct.
Samtidig er den kasakhiske import af birkekrydsfiner fra Rusland øget med over 600 pct., mens Tyrkiet har øget importen med mere end 700 pct. For begge lande gælder, at eksporten til EU har været større end landenes egen produktion.
Kilde: Miljøstyrelsen, Kommissionen
Kommissionen konkluderer, at der finder udbredt sanktionsomgåelse sted, og lægger op til at indføre straftold på birkekrydsfiner fra de to lande.
I 2021 købte Danmark russisk birkekrydsfiner for 120 mio. kr. Men så forsvandt Rusland ud af statistikken. For første gang optræder Kasakhstan nu i den danske importstatistik. Men også birkekrydsfiner med oprindelse i Ukraine og EU er gået kraftigt i vejret.
Særligt importen af finer fra EU er iøjnefaldende. Træ fældet i EU burde slet ikke optræde i statistikken, da EU’s indre marked gør, at det frit kan handles over grænserne. Men efter 2022 optræder en stor mængde birkekrydsfiner fra EU pludselig i den danske importstatistik.
“Det er vel i sig selv en indikator på omgåelse,” siger Tonny Dalsgaard, indkøbschef hos DLH.
Miljøstyrelsen, som skal holde øje med oprindelsen af importeret birkekrydsfiner, har også hæftet sig ved de ændrede varestrømme. Senest udsendte styrelsen i februar en nyhed med en løftet pegefinger og overskriften: “Skærpet opmærksomhed på import af birkekrydsfiner.”
“Vi har bemærket det, og det virker mærkeligt. Bekymringen er, at en del af denne import muligvis er russisk træ, der har fundet nye veje ind i EU,” siger Esben Wendland, forstkandidat hos Miljøstyrelsen.
Problemet er dog ikke så meget dansk, som det er europæisk, forklarer Jakob Rygg Klaumann, der er direktør i Dansk Træforening.
Når først russisk tømmer har krydset grænsen til EU’s indre marked, er skaden nemlig sket.
“Langt de fleste virksomheder i Europa siger nej tak til sådan et tilbud, men nogle siger ja, og når varen først er kommet over grænsen, så kan den frit rejse mellem alle EU-lande. Derfor kan sanktionsramt, russisk træ ende på hylderne i Danmark,” siger han.
For eksempel er Litauen angiveligt tidligere blevet benyttet til at omgå sanktionerne. Men et styrket tilsyn har medført et stort fald i den litauiske import af birkekrydsfiner. Den er så til gengæld gået op i andre medlemslande, herunder især i Letland.
“De leder hele tiden efter det svageste tilsynsled, hvor man kan dirigere sit træ ind i Europa. Overholdelsen af sanktionerne kræver, at tilsynet i alle 27 medlemsstater fungerer. Man kan i dag spørge, om kontrollen overhovedet fungerer optimalt i nogen af EU-landene. Kreativiteten er stor, og det er en stor opgave at kontrollere,” siger Jakob Rygg Klaumann.
Til gengæld efterlader fraværet af kontrol en følelse af “retsløshed”, fordi de illegale træprodukter konsekvensfrit strømmer ind i Europa, fortæller han.
“Udover at vi tillader, at den russiske krigsmaskine stadig får fornyet energi og midler til at forlænge den her ulykkelige krig, er der også et generelt retfærdighedsaspekt i det her. EU har skruet lovgivning sammen, som en række virksomheder gør alt, hvad de kan for at efterleve. Og så tillader man, at andre virksomheder flyver under radaren. Det skaber en følelse af retsløshed.”
En lignende pointe har Tara Ganesh, der er leder af ngo’en Earthsights sanktions- og tømmerteam, som monitorerer varestrømmene for det ulovlige russiske træ.
Earthsight anslår, at EU alene fra Kasakhstan, Tyrkiet og Kina hver måned importerer illegalt russisk birkekrydsfiner for ca. 150 mio. kr. 26 ud af 27 medlemslande har angiveligt importeret konflikttræ, kun Sverige går ifølge ngo’en fri.
“Nedlukningen for Europas største træleverandør har været et voldsomt skifte for den europæiske træindustri. Det er uretfærdigt for dem i EU, der nægter at købe russisk træ og følger reglerne, når andre er villige til at ignorere dem,” siger Tara Ganesh til Børsen.
