Danmark betaler 250 mio kr til rumfart – Norge betaler 645 mio kr: Nordjysk satellitboss advarer mod tab af vækst og arbejdspladser

En stor milliardforretning blomstrer i disse år op omkring virksomhederne i den danske rumfartsindustri, der i den grad har fået luft under vingerne, men industrien risikerer at falde til jorden, før den for alvor er kommet op at flyve.

Sådan lyder opråbet fra flere virksomheder og erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI), der mener, det er altafgørende, at Danmark øger sit bidrag til Den Europæiske Rumorganisation (ESA).

“Vi taber arbejdspladser til udlandet, fordi vi ikke udnytter den mulighed, vi har for at skabe vækst på det her område,” siger Niels Buus, adm. direktør i den nordjyske virksomhed Gomspace, der udvikler og sælger minisatellitter.

Også hos Terma, der er den største aktør i den danske rumfartsindustri, understreger man behovet for flere midler til ESA:

“ESA er den helt afgørende drivkraft for den danske rumfartsindustri. Danmark kommer til at misse et potentiale og halte efter andre lande teknologisk, hvis vi ikke øger vores bidrag,” siger Jens Munk Hansen, adm. direktør i Terma.

Danmark er et af 22 medlemslande, som finansierer ESA. Medlemskabet af ESA giver danske virksomheder mulighed for at deltage i rummissioner og udvikling af ny teknologi.

Alle lande, der bidrager økonomisk, har ifølge ESA krav på at få deres investering retur i form af kontrakter til industri og forskningsinstitutioner.

Danmarks bidrag til ESA, som i mange år har ligget fladt, er i 2020 på 250 mio. kr., og sammenligner man med, hvad lande som Luxembourg, Norge og Sverige spytter i ESA-kassen, så halter Danmark langt efter. Norge og Sverige kaster næsten tre gange så meget i ESA, som Danmark gør. Luxembourg, der kun har 600.000 indbyggere, bidrager med næsten lige så meget som Danmark.

Ifølge flere branchekilder er det altafgørende for virksomheder at være en del af projekter i ESA, fordi det fungerer som en adgangsbillet til den kommercielle industri.

“Hvis du er leverandør til ESA og har været med i et projekt, så er du blåstemplet til at være i den kommercielle branche,” siger Frank Bill, der er forsvars- og sikkerhedspolitisk chef i DI.

Det var f.eks. i forbindelse med et projekt under ESA, at Terma udviklede sit stjernekamera, der bruges på satellitter til at tage billeder af stjernehimlen for hele tiden at fastslå dens position.

Stjernekameraet sælger Terma i dag på det kommercielle marked, hvor den tyske storproducent af satellitter OHB er en af aftagerne.

“Vi ville aldrig nogensinde få lov til at levere noget til OHB, hvis vi ikke havde været med på ESA’s programmer og havde den blåstempling,” siger Jens Munk Hansen.

“

ESA er den afgørende drivkraft for den danske rumfartsindustri

Jes Munk Hansen, adm. direktør i Terma

Økonomisk giver det rigtig god mening for Danmark at øge sit bidrag, idet investeringen i ESA kommer flerfoldigt igen, mener DI.

“Vi ved, at på ESA-projekter er der en effekt, hvor man faktisk får pengene fire og en halv gang igen. Ikke direkte fra ESA, men som afledte projekter. Så samfundsøkonomisk er det en rigtig god forretning. Det er veldokumenteret,” siger DI-chefen, der henviser til Norge, som hvert år udfærdiger en rapport, hvori de afdækker, hvad Norges bidrag til ESA betyder for den norske rumindustri.

Både hos DI, Terma og Gomspace er frygten, at virksomhederne i den danske rumindustri vil flytte ud af Danmark og til lande, hvor ESA-bidraget er større, hvis der ikke sker noget. “Det giver god mening at placere sig i lande, der bidrager med mange penge,” siger Frank Bill.