ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Rokade i toppen af Novo Nordisk: Ny bestyrelsesformand og Brandgaard stopper som finansdirektør

Opdateret 08.03Novo Nordisk kommer igennem 2017 en smule under forventningerne, når man kigger på hovedtallene. Regnskabsdagen bliver på ingen måde heller som forventet, da medicinalkæmpen starter 2018 med at præsentere nye ansigter på flere topposter i Bagsværd.

Mest overraskende er det, at koncernøkonomidirektør gennem 17 år Jesper Brandgaard allerede 15. februar bliver afløst af Karsten Munk Knudsen, som i dag er direktør for Corporate Finance.

Jesper Brandgaard fortsætter i stedet som koncerndirektør med ansvar for Biopharm og Legal Affairs.

Karsten Munk Knudsen har været i Novo Nordisk-koncernen siden 2003  i forskellige stillinger. Før det var han fire år i NNIT.

Læs også: Novo skuffer: Leverer dårligere end ventet på hovedtallene

Ny bestyrelsesformand

Formanden for Novo Nordisks bestyrelse, Göran Ando, har derudover besluttet, at han ikke genopstiller ved generalforsamlingen i marts 2018.

I stedet foreslår bestyrelsen, at det nuværende bestyrelsesmedlem Helge Lund vælges som ny formand. Den 55-årige nordmand har siddet i bestyrelsen for Novo Nordisk siden 2014.

Helge Lund var topchef for det globale olie og gas-selskab BG Group fra 2015-2016, da det blev købt af Shell. Før det var han topchef i Statoil fra 2004-2014, og før det var han topchef i to år for det norske industrikonglomerat Aker Kvaerner.

Regnskab lige under forventningerne

Novo Nordisk nåede i 2017' sidste kvartal op på en omsætning på 28 mia. kr. mod ventet 28,5 ifølge Ritzau Estimates. Driftsresultatet (ebit) landede i kvartalet på 10,1 mia. kr. mod ventet 10,4 mia. kr.
Virksomheder
Finansdirektør om at stoppe Novos budkrig: "De priser kunne vi ikke være med til"

Det er den svækkede dollar, der spænder ben for resultatet.

"Jeg er glad for, at vi leverede på vores planer for 2017, og vi arbejder fortsat på at opbygge en platform for bæredygtig vækst," udtaler topchef Lars Fruergaard Jørgensen.

På bunden landede Novo Nordisk i fjerde kvartal et overskud på 8253 mio. kr. mod analytikerforventningen på 8597 mio. kr. En tilbagegang fra samme kvartal året før, hvor overskuddet var på 8699 mio. kr.

Læs også: Novo skuffer: Leverer dårligere end ventet på hovedtallene

Status på aktien

Onsdag op til regnskabet faldt Novo-aktien 2,3 pct. til kurs 333. Det gjorde den sammen med rivaler som Sanofi og GSK's aktier.

Aktierne i medicinalindustrien reagerer på, at USA's præsident Donald Trump skyder med skarpt efter medicinpriserne. Tirsdag holdt han sin første State of the Union-tale i Kongressen, og her gjorde han det klart, at det vil være en topprioritet at sænke priserne på receptpligtig medicin i USA.
Virksomheder
Novo Nordisk: Vi vil ikke komme med nyt købstilbud på Ablynx efter Sanofi-aftale

"Priserne vil falde væsentligt, bare vent og se," sagde han ifølge Bloomberg News.

Derudover måtte Novo mandag se sig slået af Sanofi i budkrigen om det belgiske biotekselskab Ablynx.

Siden Lars Fruergaard Jørgensen trådte til som topchef 1. januar 2017 er aktien steget 28,5 pct. Den nåede sin højeste kurs under Fruergaard 23. januar i år i kurs 352.

Der er stadig et stykke vej op til kurs 400 som var det niveau aktien handlede i, før 2016's udfordringer i særligt USA ramte aktien.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis