Når et stort, børsnoteret selskab flager med en potentiel risiko, så er der en realistisk mulighed for, at scenariet indtræffer. Rockwool navigerer i et problemfyldt farvand, og aktiemarkedet skal kende til de risici, der er. Andre selskabers problemer med at levere til byggepladserne kan hurtigt blive Rockwools problem og sætte sig i salg og aktiekurs.
Rockwool skal dermed ikke længere blot kende egen produktionskapacitet og kundernes efterspørgsel. Nu er det også vigtigt, at kende andre materialeleverandørers situation for at bevare overblikket og sikre salget. Tingene bliver mere komplicerede i den nye situation.