Opdateret 10.41- Rederiet Torm er kommet et stort skridt nærmere en redning fra det økonomiske kviksand.
En stor gruppe af Torm kreditorer og kapitalfonden Oaktree Capital Management er klar med en restrukturering af det kriseramte rederi, hvor Oaktree får en majoritetspost.
Hvis aftalen bliver til noget, vil det ifølge Torm medføre, at de mange kreditorer først nedskriver gælden til de aktuelle skibsværdier i bytte for tegningsrettigheder og derefter kan vælge at konvertere dele af den resterende gæld til ny egenkapital i rederiet.
"Det forventes, at restruktureringen vil resultere i en betydelig udvanding af de eksisterende aktionærer," skriver Torm om aftalen, der ventes at blive præsenteret senest i første kvartal af 2015.
Også ved bankernes overtagelse af størstedelen af selskabet oplevede aktionærerne i det gamle rederiet en enorm udvanding af deres aktier.
Nye skibe på vej
Kapitalfonden Oaktree, der har hjemme i USA, er specialiseret i at investere i misligholdt gæld, særligt inden for shipping.
"Oaktree vil indskyde aktiver i form af produkttankskibe til gengæld for en kontrollerende aktiepost i det kombinerede selskab, hvilket vil styrke Torms position som en af de største ejere inden for produkttanksegmentet," skriver Torm.
Det er uvist, hvilke skibe der er tale om, men Oaktree har en stribe aktiver. I 2012 købte kapitalfonden 22 skibe af netop Torm, mens de i december 2013 overtog 14 produkttankskibe fra tyskeCommerzbank. Endelig kontrollerer Oaktree det New York-baserede tørlastrederi Starbulk.
Heftig gæld
I august blev aktionærerne informeret om, at Oaktree og de fem lånegivere, der sidder på 61 pct. af Torm, var på vej med en redningsplanke. Omkring 35 amerikanske hedgefunde sidder på de resterende 39 pct.
Her steg aktien markant på udsigten til redningen, og her til morgen lyder stigningen på 2,5 pct.
Ved regnskabet i august, hvor Torm leverede et nyt stort underskud, en gæld på 7,6 mia. kr. og en ny nedjustering, fik rederiet forlænget sin rødglødende kassekredit med seks måneder indtil udgangen af marts næste år.
Derfor er finansieringsaftalen livsnødvendig for Torm, der har en flåde på 45 skibe.

"Oaktree vil indskyde aktiver i form af produkttankskibe til gengæld for en kontrollerende aktiepost"- Torm, fondsbørsmeddelelse