I de seneste år har prispres været et væsentligt fokus for investorerne i Novo Nordisk, som er blevet presset til at give større og større rabatter i USA, og selv om selskabet har hævet listepriserne, så er nettoprisen faldet.
Det har primært været insulinforretningen, der har stået for skud med prisfald på 20 pct. i de senere år, men nu begynder presset at sprede sig til den hurtigt voksende GLP1-forretning, der i 2018 stod for 78 pct. af Novo Nordisk samlede vækst.
“Vi har et stabilt konkurrencemiljø inden for GLP1, og det der gjorde, at der kom konkurrence inden for basal insulin, var jo, at der kom en biosimilær (kopilignende insulin, red.), og pludselig var der mange produkter, og ingen som var særligt differentieret,” siger Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør i Novo Nordisk.
Han regner derfor med, at prispresset på GLP1 ikke vil blive så slemt endnu, selv om området får mere fokus fra betalerne i USA.
“Vi ser stor grad af differentiering inden for GLP1, så jeg venter ikke, at der kommer prispres á la det vi havde i basal-segmentet på insulin,” siger Lars Fruergaard Jørgensen.
Analytikere indregner prisfald
På analytikersiden er der også øget bevågenhed om priserne på GLP1.
“Vi ser voksende bekymring for prisfastsættelsen af GLP-1, især omkring 2023, når Victoza løber af patent, men også fra amerikanske betalere i takt med, at lægemiddelklassen svulmer samt når oralt semaglutid lanceres på et lavere prispunkt,” påpeger Peter Welford, medicinalanalytiker i den amerikanske investeringsbank Jefferies i en kommentar.
Tidligere i januar skrev storbanken Nordea i en analyse, at den vurderer, at selvom Novo Nordisk i år kan sætte listeprisen op på sine GLP1-mediciner, så vil rabatpresset gøre, at Victoza frem mod sit patentudløb i 2023 vil dale 3-4 pct. i nettopris, mens Novo Nordisks nyeste GLP1-medicin Ozempic vil falde omtrent 2 pct. i nettopris.
“Vi kæmper med at se hvordan prisfastsættelsen på GLP1-området ikke forværres, og 2018 var allerede et år med fald,” fremhæver Wimal Kapadia, medicinanalytiker i den amerikanske investeringsbank Bernstein efter årsregnskabet fredag fra Novo Nordisk.
Selv om Novo Nordisks nyeste GLP1-medicin Ozempic er klart forskellig fra de øvrige på markedet, og måske kan få endnu en fordel, hvis Novo Nordisk får hjertekarfordele skrevet i indlægssedlen henimod årsskiftet, så vil det kræve nettoprisfald for Novo Nordisk og rivalen Eli Lilly at sikre sig tilstrækkelig tilskudsdækning i markedet i USA.
“Som vi ser det, skal priserne justeres nedad for at fastholde et stabilt duopol fremover,” vurderer Wimal Kapadia
Han estimerer, at rabatniveauet for GLP1-området var på 45 pct., og vurderer, at det vil øges til 65 pct. Frem mod 2025, sådan at nettopriserne på GLP1-området falder ca. 5 pct. årligt fra 2019, og når Victoza går af patent vil faldet udvides til 10-15 pct.
Salg på 75 mia om fem år
I samme periode ventes GLP1-forretningen dog at vise imponerende vækstrater trods modvinden på pris, viser de fleste analytikeres estimater.
Nordea vurderer, at Novo Nordisk kan næsten tredoble sit salg af GLP1-medicin til omtrent 75 mia. kr. i 2023 sammenlignet med et salg på 26,1 mia. kr. i 2018.
“Det er specielt de nye GLP-1-produkter, som trækker væksten i Novo Nordisk, og det ser ikke ud til at ændre sig med en snarlig lancering af Ozempic i pilleform,” skriver Nordea i en kommentar mandag.
Til sammenligning med Nordeas regnemaskine, så venter gennemsnittet af analytikere, at salget af GLP1-midler vil være nået 65,1 mia. kr. i 2023. Det er især på fedmeområdet, at Nordea er langt mere optimistisk end flertallet af analytikere.
Insulinrabatter fortsætter mod loftet
Novo Nordisk giver væsentlige rabatter, for at få adgang til markedet i USA, hvor mellemmænd forhandler på vegne af forsikringsselskaber og sygesikringer. I 2018 var det gennemsnitlige rabatniveau for Novo Nordisks salg øget til 68 pct. fra 64 pct. året før.
Den langtidsvirkende insulin, også kaldet basal insulin, da det er den grundlæggende insulinbehandling for en diabetiker, der skal sikres et så stabilt blodsukkerniveau som muligt over en dag, har været genstand for væsentlig øgede rabatter siden 2016, da Eli Lilly lancerede en billigere kopi af franske Sanofis storsællert Lantus.
Rabatniveauet på dette område vurderes nu at være lige i overkanten af 70 pct.
“Der er endnu to smertefulde år for priserne, når rabatniveauet når op omkring 80 pct. Fra det punkt vil prisfaldet være blødere,” vurderer Bernstein-analytikeren.
Det har primært været insulinforretningen, der har stået for skud med prisfald på 20 pct. i de senere år, men nu begynder presset at sprede sig til den hurtigt voksende GLP1-forretning, der i 2018 stod for 78 pct. af Novo Nordisk samlede vækst.
“Vi har et stabilt konkurrencemiljø inden for GLP1, og det der gjorde, at der kom konkurrence inden for basal insulin, var jo, at der kom en biosimilær (kopilignende insulin, red.), og pludselig var der mange produkter, og ingen som var særligt differentieret,” siger Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør i Novo Nordisk.
Han regner derfor med, at prispresset på GLP1 ikke vil blive så slemt endnu, selv om området får mere fokus fra betalerne i USA.
“Vi ser stor grad af differentiering inden for GLP1, så jeg venter ikke, at der kommer prispres á la det vi havde i basal-segmentet på insulin,” siger Lars Fruergaard Jørgensen.
Analytikere indregner prisfald
På analytikersiden er der også øget bevågenhed om priserne på GLP1.
“Vi ser voksende bekymring for prisfastsættelsen af GLP-1, især omkring 2023, når Victoza løber af patent, men også fra amerikanske betalere i takt med, at lægemiddelklassen svulmer samt når oralt semaglutid lanceres på et lavere prispunkt,” påpeger Peter Welford, medicinalanalytiker i den amerikanske investeringsbank Jefferies i en kommentar.
Tidligere i januar skrev storbanken Nordea i en analyse, at den vurderer, at selvom Novo Nordisk i år kan sætte listeprisen op på sine GLP1-mediciner, så vil rabatpresset gøre, at Victoza frem mod sit patentudløb i 2023 vil dale 3-4 pct. i nettopris, mens Novo Nordisks nyeste GLP1-medicin Ozempic vil falde omtrent 2 pct. i nettopris.
“Vi kæmper med at se hvordan prisfastsættelsen på GLP1-området ikke forværres, og 2018 var allerede et år med fald,” fremhæver Wimal Kapadia, medicinanalytiker i den amerikanske investeringsbank Bernstein efter årsregnskabet fredag fra Novo Nordisk.
Selv om Novo Nordisks nyeste GLP1-medicin Ozempic er klart forskellig fra de øvrige på markedet, og måske kan få endnu en fordel, hvis Novo Nordisk får hjertekarfordele skrevet i indlægssedlen henimod årsskiftet, så vil det kræve nettoprisfald for Novo Nordisk og rivalen Eli Lilly at sikre sig tilstrækkelig tilskudsdækning i markedet i USA.
“Som vi ser det, skal priserne justeres nedad for at fastholde et stabilt duopol fremover,” vurderer Wimal Kapadia
Han estimerer, at rabatniveauet for GLP1-området var på 45 pct., og vurderer, at det vil øges til 65 pct. Frem mod 2025, sådan at nettopriserne på GLP1-området falder ca. 5 pct. årligt fra 2019, og når Victoza går af patent vil faldet udvides til 10-15 pct.
Salg på 75 mia om fem år
I samme periode ventes GLP1-forretningen dog at vise imponerende vækstrater trods modvinden på pris, viser de fleste analytikeres estimater.
Nordea vurderer, at Novo Nordisk kan næsten tredoble sit salg af GLP1-medicin til omtrent 75 mia. kr. i 2023 sammenlignet med et salg på 26,1 mia. kr. i 2018.
“Det er specielt de nye GLP-1-produkter, som trækker væksten i Novo Nordisk, og det ser ikke ud til at ændre sig med en snarlig lancering af Ozempic i pilleform,” skriver Nordea i en kommentar mandag.
Til sammenligning med Nordeas regnemaskine, så venter gennemsnittet af analytikere, at salget af GLP1-midler vil være nået 65,1 mia. kr. i 2023. Det er især på fedmeområdet, at Nordea er langt mere optimistisk end flertallet af analytikere.
Insulinrabatter fortsætter mod loftet
Novo Nordisk giver væsentlige rabatter, for at få adgang til markedet i USA, hvor mellemmænd forhandler på vegne af forsikringsselskaber og sygesikringer. I 2018 var det gennemsnitlige rabatniveau for Novo Nordisks salg øget til 68 pct. fra 64 pct. året før.
Den langtidsvirkende insulin, også kaldet basal insulin, da det er den grundlæggende insulinbehandling for en diabetiker, der skal sikres et så stabilt blodsukkerniveau som muligt over en dag, har været genstand for væsentlig øgede rabatter siden 2016, da Eli Lilly lancerede en billigere kopi af franske Sanofis storsællert Lantus.
Rabatniveauet på dette område vurderes nu at være lige i overkanten af 70 pct.
“Der er endnu to smertefulde år for priserne, når rabatniveauet når op omkring 80 pct. Fra det punkt vil prisfaldet være blødere,” vurderer Bernstein-analytikeren.
