Der bliver skiftet ud i toppen af Danmarks største selskab målt på antal ansatte, ISS.
Servicekoncernen har mandag morgen meddelt, at topchef 58-årige Jeff Gravenhorst er på vej på pension, og vil til september blive afløst af Jacob Aarup-Andersen, der kommer fra topledelsen i Danske Bank.
“Man har i høj grad brug for, at der ikke kommer flere af de her hick ups, hvor man endnu engang ser, at der forsvinder indtjening, fordi man ikke har haft styr på projekterne
Michael Voss. , investor og stifter af Fundamental Fondsmæglerselskab,
Rokaden vækker glæde hos en af landets mere kendte investorer.
“Det er en positiv nyhed. Både fordi der skulle ske noget nyt i ISS på ledelsesfronten, og så jeg tror også, at man på investorsiden vil synes, at det er et spændende valg,” siger Michael Voss, der siden 1992 har stået i spidsen for Fundamental Fondsmæglerselskab, hvor han forvalter tusindvis af kunders penge.
Ny mand i spidsen for ISS bliver altså Danske Banks nuværende chef for Banking Danmark og tidligere finansdirektør den 42-årige Jacob Aarup-Andersen. Han lå i en lang periode lunt i svinget til at blive ny topchef i Danske Bank og arvtager for den daværende topchef Thomas Borgen, der måtte forlade banken i kølvandet på hvidvaskskandalen.
Men sådan gik det ikke, for Jacob Aarup-Andersen blev vraget af Finanstilsynet på grund af manglende erfaring.
år har Jeff Gravenhorst stået i spidsen for ISS
“Det er ikke overraskende, at Jacob Aarup-Andersen kiggede sig om efter noget andet. Det har selvfølgelig været en bet for ham.”
Jeff Gravenhorst har været ansat i ISS siden 2002, og har siden 2010 været topchef. Topchefskiftet træder i kraft 1. september, og Jeff Gravenhorst vil fortsætte som topchef, indtil Jacob Aarup-Andersen starter. Ifølge Michael Voss er der brug for ny kræfter.
“Man har brug for eksekvering. Man har i høj grad brug for, at der ikke kommer flere af de her hick ups, hvor man endnu engang ser, at der forsvinder indtjening, fordi man ikke har haft styr på projekterne,” siger investoren.
De seneste år har ISS været presset fra flere sider af et hackerangreb, en stor nedjustering og så har selskabet misset egne forventninger. Aktien har over en bred kam fået klø siden børsnoteringen i 2014, hvilket blandt andet har fået landets største pengetank ATP til sælge samtlige af sine ISS-aktier med et stort tab til følge. Finans.dk kunne i marts beskrive, hvordan flere investorer var utilfredse med styringen af ISS.
“Det er lidt ligesom med Henrik Clausen i B&O. Der er jo grænser for, hvor længe man som investor vil blive ved med at give en chance til,” forklarer Michael Voss.
En af de kritikpunkter, der tidligere har været fremme var, at ISS angiveligt havde regnet forkert på en stor kontrakt med Forsvaret.
“Det har testet investorernes tålmodighed, at den store ordre med forsvaret kunne gå så galt, som det gjorde. Der har man som investor tænkt, at linen har været spændtt lige lovligt hårdt ud.”