ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Pandora overrasker positivt - væksten lander på 9 pct

Opdateret 8.06Pandora maner investorernes bange anelser om et skidt første kvartal i jorden. Smykkegiganten ligger lige over hvad analytikerne havde ventet på langt de fleste parametre i regnskabet.

Pandora kommer ud af første kvartal med en omsætningsvækst på 9 pct. til 5159 mio. kr. fra 4740 mio. kr. i samme kvartal sidste år. Analytikere havde ifølge Ritzau Estimates regnet med en vækst på 8 pct. og en omsætning på 5120 mio. kr.

Til sammenligning var væksten i samme kvartal sidste år på 33,6 pct., men siden da har Pandora bl.a. lukket 700 butikker i USA, og derudover var første kvartal i 2016 positivt påvirket af ekstra leveringer til forhandlerkæden Jared, som opgraderede sit salgsareal dedikeret Pandora.

USA bakker 7 pct

Derfor går omsætningen i USA som ventet tilbage. Det gjorde den med 7 pct., men renset for butikslukninger og engangsleverancen til Jared ville væksten have været nogenlunde flad, skriver Pandora i regnskabet.

"Vi er meget tilfredse med udviklingen i markeder som Kina, Australien, Italien og Frankrig, som alle performer godt. USA er for tiden generelt et svært marked, hvor alle i retail-branchen er påvirket af mindre trafik i butikkerne. Det påvirker selvfølgelig også os," udtaler adm. direktør Anders Colding Friis i forbindelse med regnskabet.

Pandora kommer bedre end ventet ud på bundlinjen med et overskud på 1361 mio. kr. mod ventede 1296 mio. kr., og Pandora fastholder forventningerne til hele 2017.

Status på aktien

Mandag forud for regnskabet faldt aktien 2 pct. til kurs 731,5. I år er aktien faldet 21 pct. mens resten af C20-aktierne er steget i perioden.
Penge
Analytikere holder fast i kursmål for Pandora – trods aktiedyk på 25 pct

Pandora-aktien ramte toppen i kurs 999,5 i maj sidste år, men til trods for faldet har analytikere over en bred kam fortsat høje forventninger til aktien de næste 12 måneder. De tretten analytikere, som har opdateret deres kursmål for aktien i år, har ifølge Bloomberg i gennmesnit en forventning om en kurs på 1092.

Det gør Pandora til den aktie i Europa, hvor hullet mellem håbefulde analytikernes kursmål for de næste 12 måneder og aktiens reelle pris er størst.



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis