ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Pandora-aktien dykker over 6 pct på nyt om kampagneflop

Opdateret 12.50Investeringshuset Carnegie formår endnu engang at presse Pandoras aktie i bund. Analytikeren Lars Topholm har ifølge Ritzau talt med nogle af de uafhængige Pandora-forhandlere, som fortæller, at Pandora efter en fejlslagen kampagne på det amerikanske marked i september vil lancere to nye kampagner i oktober og i den forbindelse rykke leverancerne fra fjerde til tredje kvartal.

Topholms analysenotat sender aktien ned med over 6 pct. til 603,5 kr.
Virksomheder
Pandora-aktien i stort drop efter nye bekymringer fra Carnegie

"Det virker som om, at selskabet har svært ved at navigere på det amerikanske marked og kæmper for at finde den rette balance i sine kampagner, og vi er bekymrede for, at det fortsætter med at forsøge at redde dårlige kvartaler ved at fremrykke leverancer, og herved potentielt skubber problemet fra et kvartal ind i det næste," skriver Lars Topholm i sit notat.

Pandora ønsker hverken at kommentere på påstanden om kampagnekrise eller salget i USA.

"Det er helt almindeligt i detailsektoren at gøre brug af kampagner og salgsfremstød til at skabe trafik og stimulere salget. Det gælder også for Pandora. Vores effektive set-up gør det muligt for os at lancere kampagner hurtigt og fleksibelt, og vi ønsker ikke at ofre denne fleksibilitet ved at kommentere på planer om fremtidige salgskampagner, hverken i USA eller i andre markeder," skriver Martin Kjærsgaard Nielsen, der er global pressechef i Pandora, i et skriftligt svar til Børsen.

"Af indlysende grunde kan vi heller ikke kommentere på salgsudviklingen, da alle tal for tredje kvartal først offentliggøres i Q3-regnskabet den 7. november," fortsætter han.

Fejlede også kampagne i første kvartal

Det er i høj grad de løbende smykkekampagner, der lokker kunder i butikkerne, og derfor er det et problem, hvis de fejler. Og det er ikke første gang.

I forbindelse med præsentationen af resultaterne i første kvartal skabte det bekymringer hos Investeringshuset Evercore, at Pandora-ledelsen lagde skylden for det træge salg af charms og armbånd over på manglende nyskabelse og innovation med kommentaren, der omhandlede en enkeltstående kampagne.
Penge
Fem negative amerikanske hedgefonde spiller afgørende rolle i Pandora-nedtur

"Med Valentines-kollektionen, som jo i vid udstrækning er et studie i forskellige måder at lave et hjerte på, har vi nok lavet lidt for meget det samme," erkendte Pandoras topchef Anders Colding Friis.

Evercore, der anbefaler investorer at shorte aktien, skrev i foråret i en analyse, at det træge salg af charms og armbånd i kvartalet som følge af tilbagetrukkede kampagner og mangel på nyskabelse og innovation var et typisk signal om, at en smykkevirksomhed nærmer sig sit mætningspunkt i et marked.

Direkte adspurgt havde Pandora følgende kommentar:

"Vi har nu ikke trukket kampagner tilbage, men vores promotion har været lidt anderledes, bl.a. har vi hævet den pris, man skulle købe for, for at modtage et gratis armbånd. Det har givetvis haft en betydning, hvilket vi tager med i vores overvejelser i de kommende kampagner. Med vores kollektion til Valentines dag så vi lidt lavere salg end tidligere, hvilket bl.a. skyldes, at der var for lidtnewnessi vores kollektion. Det vil vi også have fokus på at i de kommende kollektioner," skrev selskabet i et skriftligt svar til Børsen i maj.

Senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen mener, man skal være varsom med at drage paralleller til kampagnen i første kvartal, da Pandora endnu ikke har meldt noget ud om september-kampagnen.

"Dengang skyldtes det manglende fornyelse, og det er ikke nødvendigvis tilfældet. Og det er heller ikke nødvendigvis det, der styrer, om det er en succes. Forbrugere har en speciel adfærd, der er knyttet op på bl.a. kampagner og forventningen om at få rabat, og hvis det ændrer sig, kan det få indflydelse på salget," forklarer han.

Han understreger, at forbrugerne er meget forvente med kampagner og store rabatter, og at det selvfølgelig er vigtigt, at man rammer rigtigt med sine kampagner. Selvom Pandora nok allerhelst vil hægtes af kampagnekrogen, så kunderne ikke kun går i butikkerne, når der følger et gratis armbånd eller en stor rabat med et køb.

Hedgefonde fortsætter angreb

Evercore er ikke den enste, der tror, aktien vil fortsætte sit fald. Pandora.aktien er i år faldet mere end 30 pct., og mandag kom det frem, at hedgefonden AQR Capital Management igen har øget sit væddemål mod aktien.

AQR har nu en shortposition i Pandora på 2,1 pct. af den samlede aktiekapital. Ved shorting er der tale om at låne aktier, som man sælger for at købe dem tilbage, når kursen er faldet, for så at score differencen mod et gebyr til ejeren.

De samlede shortpositioner i Pandora fylder ifølge Bloomberg 11,9 pct. af aktiekapitalen.





Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis