ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

OW Bunker-konkurrent: Alt frøs til is i Singapore

Lammet og chokeret.

Sådan beskriver Bunker Holding-topchef, Keld Rosenbæk Demant, Singapore i ugen efter OW Bunkers chokerende konkurs sidste fredag.

Virksomheder
"Nu starter et ragnarok, hvor flere end 2000 skibe bliver beslaglagt"
Via de officielle kanaler fra søfartsmyndigheden Maritime & Port Authority of Singapore (MPA) har der ellers lydt afdæmpede toner. Senest i dag med en besked om, at afbrydelserne er "minimale".

Men det giver ingen mening, siger topchefen i OW Bunker-konkurrenten.

”MPA er typisk interesseret i at nedtone problemerne. Mine folk siger, at markedet var fuldstændig frosset til og i chok og panik først på ugen, og at det ganske stille og roligt er begyndt at tø op nu,” siger Keld Rosenbæk Demant.

Meget bedre i næste uge

Han er øverste direktør i Bunker Holding-gruppen, som årligt omsætter for omkring 60 mia. kr. fordelt på 36 selskaber verden over.

”Der er nogle virksomheder, der er gået konkurs, eksempelvis Tankoil og Vanguard. De var afhængige af OW Bunker. Derudover er der andre, som har penge til gode, som man kan tvivle på, og endelig er en masse indirekte berørt," siger Demant.

Han regner med, at Singapore fra på mandag kører på 75-80 pct. Lige nu er budskabet til alle, at der er tale om et enkeltstående tilfælde.

"Resten af branchen arbejder hårdt på at få normaliseret forholdene. Redere, som skal have olie, og leverandørerne, som skal levere den, skal have troen på, at de godt kan handle med os,” siger Bunker Holding-direktøren.

"Pas på med at ødelægge Singapores gode ry"

Udover beskeden om, at alt er godt fra Singapore-myndigheden MPA, lyder budskabet også, at det gælder om at bevare fatningen. Det siger Patrick Phoon, formand for Singapore Shipping Association, i MPA's meddelelse.

Virksomheder
OW Bunker skylder milliarder til 150 selskaber
"Mens jeg opfordrer vores medlemmer til at søge professionel og juridisk assistance efter behov, håber jeg, at dem, der er påvirket vil bevare roen og afholde sig fra rygmarvsreaktioner, som kan rokke ved stabiliteten og omdømmet af Singapores bunkering industri," siger Patrick Phoon.

Det budskab kan Keld Rosenbæk Demant omvendt godt tilslutte sig.

Foreløbig har mindst fem selskaber lagt sag an mod OW Bunker Far East, oplyser Reuters.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis