DSV har fredag morgen fremlagt sit regnskab for tredje kvartal.
Her er de vigtigste punkter i resultaterne.
1) Indtjeningen overrasker - som det eneste
DSV Panalpina kommer ud af tredje kvartal med et driftsresultat (ebit) på 1,757 mia. kr., hvilket var en tand bedre end analytikernes forventninger.
Det er suverænt det vigtigste nøgletal, og derfor rykker det formentlig ikke det store hos investorerne, at både omsætningen, bruttoresultatet og bundlinjen var inde for skiven med en lille pil ned.
DSV suspenderede dets forventninger til 2019, da opkøbet af Panalpina tidligere i år blev i en realitet. Nu meddeler koncernen, at man forventet et ebit på 6,6 mia. kr. i år - helt på niveau med analytikernes gennemsnitlige estimat.
2) Integrationen med Panalpina kører efter planen
DSV igangsatte fusionsmaskinen i slutningen af august, og alt forløber ifølge topchef Jens Bjørn Andersen efter planen.
Tidligere forventede koncernen synergieffekter på 2,2 mia. kr., men det tal er nu blevet hævet til 2,3 mia. kr.
Omkostningssyngergierne bliver først rigtig synlige i 2020, hvor 60 pct. af det samlede ventes af blive realiseret. De resterende 40 pct. fordeler sig på følgende måde: 5 pct. i 2019 og 35 pct. i 2021.
3) Markedet for luftfragt er presset
Air & Sea-divisionen er den største i DSV Panalpina og slår som den eneste analytikernes forventninger.
Det skyldes imidlertid ene og alene en positiv udvikling inden for søfragt, hvor DSV Panalpina voksede med 7 pct. mod en generel markedsvækst på 3 pct.
Inden for luftfragt skrumpede DSV's markedandel med 6 pct., hvilket var et større fald end udviklingen på markedet. Det skyldtes primært tabet af en stor kunde.
Topchef Jens Bjørn Andersen forklarer, at den negative udvikling i luftfragt hovedsageligt skyldes den globale økonomiske usikkerhed og handelskrigen mellem Kina og USA.
4) Nye milliarder til aktionærerne
DSV igangsætter et nyt aktietilbagekøbsprogram på 2,5 mia. kr., der igangsættes 11. november.
Tidligere i år købte DSV Panalpina aktier tilbage for 3,5 mia. kr., og finansdirektør Jens Lund har flere gange sagt, at pengene i hans optik ligger bedre i aktionærernes lommer, hvis der ikke er et opkøb på vej.