DSV Panalpina-topchefen Jens Bjørn Andersen leverer fredag morgen et kvartalsregnskab, som flugter med forventningerne, men alligevel er der en positiv overraskelse til aktionærerne.
Speditørens største division, Air & Sea, overrasker positivt, hvor omsætningen løftes med 100 mio. kr. til 13,9 mia. kr. i tredje kvartal.
Det er et godt tegn, for det vidner om, at DSV Panalpina ikke bliver trukket med ned af den afmatning, som lige nu hænger over luftfragtsmarkedet, forklarer analytiker i Sydbank, Mikkel Emil Jensen.
“Hvis man på forhånd havde bekymringer på vegne af Air & Sea-divisionen, så bliver de fejet væk. I den henseende er det et godt regnskab, for det vidner om, at der er kontrol over situationen,” siger Mikkel Emil Jensen.
Netop udviklingen på markedet for luftfragt kommenterer DSV Panalpina-topchefen i regnskabet.
“Vi fik en god start på sammenlægningen, og de første operationelle integrationer er allerede startet. Samtidig er vi glade for at kunne levere stærke resultater for tredje kvartal på trods af svære markedsvilkår, især inden for luftfragt,” siger Jens Bjørn Andersen.
Mikkel Emil Jensen forventer ikke, at der vil komme de helt store skvulp, når fondsbørsen åbner for fredagens handel.
“Jeg tror, vi vil komme til at se en meget neutral åbning, for regnskabet lander alt i alt i tråd med forventningerne,” siger Mikkel Emil Jensen.
Sammenlægningen med Panalpina, som DSV opkøbte tidligere i år, er i fuld gang, og i forbindelse med regnskabet oplyser Danmarks største speditør, at omkostningssynergier forventes at lande på 2,3 mia. kr. mod det tidligere estimat på 2,2 mia. kr.