Under coronakrisen er mange danskere blevet storforbrugere af onlinehandel. Få klik med musen og et swipe på Mobilepay – og så er der dagligvarer, elektronik, et gardin til hjemmet eller mad til aften lige til døren.
Vi har måske endda haft et nik tilovers til de svedende trappeløbere, der sørger for udbringningen – uanset om der står Nemlig.com, Dao, Wolt eller Hungry.dk på deres bil eller termotaske.
mio. amerikanere havde indtægt fra gig-økonomi i 2018
Velkommen til et nyt verdensfænomen, som vi lige så godt kan lære at forstå med det samme: gig-økonomi – nogle gange fordansket til “koncertøkonomi”. Udtrykket kommer fra scenekunsten, hvor musikere og komikere ikke er ansat på traditionel vis. De får betaling for den individuelle præstation, der på amerikansk hedder et “gig”.
Den tendens har bevæget sig over i traditionelle erhverv. Flere virksomheder ansætter hellere uafhængige entreprenører og freelancere til at udføre opgaver, end de ansætter almindelige ansatte med løn og pension.
“Nemlig.com-
sagen viser den usynlige pris for den moderne forbrugers bekvemmelighedJesper Hyhne Petersen,chefredaktøren, Danwatch
Ofte hænger gig-økonomien tæt sammen med “platformsøkonomi” – altså det, at forbrugeren køber sine ydelser, eksempelvis takeawaymad, direkte på en onlineplatform frem for at henvende sig til den enkelte restaurant.
Det giver indehaveren af platformen stor magt - både over de restauranter eller andre leverandører, der er afhængige af omsætningen og over de chauffører eller cykelbude, der gerne vil have arbejde med at levere.
I de seneste uger er den hastigt voksende onlinebutik med dagligvarer Nemlig.com kommet i mediestormvejr blandt andet for sin brug af gig-økonomi.
Onlinebutikken, ejet af dels direktør Stefan Plenge, dels af multimilliardæren Anders Holch Povlsen, har fået oprullet arbejdsforholdene for sine chauffører – der er ansat i et netværk af små vognmænd som leverandører til kæden – på kritisk vis af dagbladet Politiken.
Brugen af bl.a. bøder til forsinkede chauffører – et fænomen, Nemlig.com nu har afskaffet – men også intensiv tidsstyring af lageransatte har givet negative kundereaktioner og kritik fra fagforeningen 3F, der truer med konflikt.
Men spørger man det lille uafhængige csr-medie Danwatch, der har beskrevet en stribe eksempler på gig-økonomiens bagsider globalt, så er det en fejl at tro, at Nemlig.com er eneste eksempel på fænomenet:
“Problemet rækker langt ud over Nemlig.com, der dybest set blot er et udtryk for en udvikling på det globale arbejdsmarked, hvor firmaer har underbudt hinanden ved at forringe arbejdsvilkårene,” siger chefredaktøren for Danwatch Jesper Hyhne Petersen.
Historier samlet af Danwatch.dk
Det er der stribevis af eksempler på, især i gig-økonomiens største land USA:
Her antager man, at hele 57 mio. amerikanere i 2018 havde en eller anden indtægt herfra.
I Californien er lovgiverne i gang med at gennemføre en lov – kaldet Proposition 22 – der ifølge Human Rights Watch og Amnesty International fjerner basale arbejdstagerrettigheder.
Onlinegiganten Amazon, der ofte fremhæves som et skræmmeeksempel, mødes nu med både strejker, søgsmål og andre protester.
Men ifølge Danwatch vil udviklingen fortsætte, hvis ikke der – ligesom det er sket med klima – opstår en stærk forbrugerbevidsthed om, hvad egne indkøb medfører:
“Nemlig.com-sagen viser den usynlige pris for den moderne forbrugers bekvemmelighed,” siger Jesper Hyhne Petersen fra Danwatch.
