Det gibbede i flere kroge af samfundet, da Ørsted for tre uger siden trak stikket på sin stort opslåede grønne brændstoffabrik i Sverige.
Ikke kun fordi det giver de hårdt prøvede investorer endnu en mavepuster at forholde sig til. Men også fordi Ørsted skriver sig ind i rækken af energiselskaber, der drypvist det seneste år har trukket sig, nedskaleret, forsinket eller sat grønne brændselsprojekter på pause på det europæiske kontinent.