Den kommende revisorgigant, der opstår når KPMG Danmark og EY smelter sammen, har sikret sig industrigiganten ØK som kunde.
ØK har allerede KPMG Danmark som revisor, og når det samarbejde fortsætter, betyder det, at ØK går med under EY's faner, når de to revisorselskaber fusionerer
Dermed er omsætning for millioner sikret hos revisoren. Af regnskabet for 2013 fremgår det, at ØK betalte KPMG Danmark 6 mio. kr. for revision og 3 mio. kr. for øvrige ydelser sidste år.
"Vi er glade for den opbakning og loyalitet, som kunder og medarbejdere viser os. Det har taget mange år at opbygge vores position i markedet," siger Jesper Koefoed, adm. direktør i KPMG Danmark
Tabt to elefanter
En krig om kunder er blomstret i revisionsbranchen, efter KPMG Danmark med topchef Jesper Koefoed i spidsen har valgt at bryde med det internationale KPMG-netværk for at gå sammen med rivalerne fra EY.
Det internationale KPMG har svaret igen ved at stifte et nyt revisionsselskab i Danmark – KPMG 2014 – hvor tidligere NKT-chef Thomas Hofman-Bang er indsat som adm. direktør.
For ham er målet i første omgang at sikre nogle af de største kunder i KPMG Danmark. Og det er dem, der nu kæmpes om på livet løs.
Det kommende EY måtte således sluge noget af en kamel i sidste uge, da A.P. Møller-Mærsk annoncerede, at virksomheden – der er den absolut største revisorkunde hos KPMG Danmark – har valgt at gå til KPMG 2014. Det samme har Carlsberg og Parken Sport & Entertainment.
Omvendt har blandt andet Dantherm, Danske Bank, Realkredit Danmark, DFDS, GN Store Nord, DSV, ISS og DSB valgt det kommende EY.
Onsdag i sidste uge afleverede ØK i øvrigt regnskabet for 2013. Det bød på et underskud i nettoresultatet på hele 1531 mio. kr.