ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Udbrydere i revisorkrig: Ærgerligt at miste Mærsk

Det er "et særligt tab" for KPMG Danmark, at A.P. Møller-Mærsk ikke følger med over til rivalen EY, når de to revisorgiganter snart bliver smedet sammen.

Det erkender topchef hos KPMG Danmark og arkitekt bag fusionen, Jesper Koefoed, der også bliver chef for EY, når de to selskaber bliver til et.

Han skal nu sige farvel til en revisionsopgave, der sidste år indbragte omkring 20 mio. kr. til KPMG Danmark, da landets største virksomhed har valgt KPMG-netværkets nye selskab i Danmark, KPMG 2014, til at revidere regnskaberne.

Virksomheder
Storsejr til nyt KPMG - Esplanaden er sikret
"Vi skal ikke lægge skjul på, at Mærsks beslutning om at tildele revisionsopgaven til et andet revisionsselskab er et særligt tab, for det har været en stor ære at revidere Mærsks regnskaber gennem rigtig mange år," siger Jesper Koefoed.

Efterladt med et dilemma

Beslutningen om at gå sammen med EY, har efterladt Mærsk og de øvrige af KPMG Danmarks nuværende kunder med et valg. De skal enten gå med deres revisor over under EY's faner og dermed skifte revision i deres datterselskaber og forretninger uden for Danmark.

Eller de kan blive i KPMG-netværket, og dermed få ny revisor her i landet, hvor hovedsæde og finansfunktionen er samlet.

Mærsk har valgt det sidste til glæde for den nyslåede topchef i KPMG 2014, Thomas Hofman-Bang.

"Det er naturligvis en utrolig vigtig begivenhed, at Mærsk går med os. Det er med til at blåstemple, at KPMG er til stede på det danske marked nu og i al fremtid med en stærk besætning og med hele det store KPMG-netværk i ryggen," siger han og tilføjer:

"Vi forventer, at det vil styrke vores dialog med en lang række andre potentielle kunder."

1,5 pct. af omsætningen

Jesper Koefoed understreger, at han hele tiden har været klar over, at fusionen kunne betyde et farvel til kunder "for en kortere eller længere periode".

Virksomheder
KPMG-udbrydere leverer pænt plus inden fusion
"Det giver så mulighed for i endnu højere grad at levere andre ydelser til kunder som f.eks. Maersk og ændrer ikke ved, at vi, så snart vi er på plads med det nye netværk, vil fortsætte med det, vi altid har stået for, nemlig levering af høj kvalitet og service til alle typer af danske virksomheder," siger Jesper Koefoed.

KPMG Danmark og det kommende EY har indtil videre mistet to revisionsopgaver til KPMG 2014, Mærsk og Carlsberg.

"Det svarer til 1,5 pct. af vores omsætning. Efter den ærgerlige nyhed i dag ser vi frem mod flere positive indstillinger til genvalg i den nærmeste fremtid,” siger Jesper Koefoed.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis