Mandag i sidste uge præsenterede klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) et historisk stort udbud af havvindparker i Danmark.
6 gigawatt havvind fordelt på seks parker er sendt i udbud, og flere udbud venter efter planen forude. Frem mod 2050 kan Danmark potentielt udbygge 52 gigawatt havvind mod 2,7 gigawatt i dag ifølge CIP Fonden.
Men meget skal ændre sig i den danske havneinfrastruktur, hvis alle de projekter skal realiseres.
Det fremgår af en ny analyse fra CIP Fonden, en almennyttig fond stiftet af seniorpartnerne i den grønne kapitalforvalter og energiudvikler Copenhagen Infrastructure Partners.
“Vi må konstatere, at der er markante udfordringer. Havnene er slet ikke et sted, hvor de danske mål for udbygning af havvind kan indfries,” siger Charlotte B. Jepsen, ledende partner i CIP Fonden.
De danske havne er langtfra rustet til at kunne håndterede mange og enorme møllevinger og naceller – maskinhuset på toppen af en vindmølle – der skal skibes ud til Nordsøen, Østersøen og Kattegat.
Havnene har ikke den nødvendige kapacitet, kajerne kan ikke bære fremtidens større møller, mens havnebassinerne ikke er dybe nok til at tage imod de skibe, der skal sejle møllerne ud, lyder det i rapporten.
Fra 2025 ventes havvindmøllen på 15 megawatt at blive industristandarden. Den er 50 pct. tungere end den aktuelt mest udbredte mølle, der har en kapacitet på 8-10 megawatt. Det stiller nye krav til kajernes bæreevne og dybden på sejlrenderne.
Ifølge CIP Fondens analyse er det kun Rønne Havn, der i Danmark kan bære de tungere møller, og som lever op til kravet om en bæreevne på 50 ton pr. kvm.
Men også her ser Lars Nordahl Lemvigh, adm. direktør i Rønne Havn, flere problemer, som står i vejen for udrulningen.
“På landsplan er havnekapaciteten en af de store flaskehalse. Med den store efterspørgsel, vi oplever her i Rønne, kan vi også mærke, at det begynder at spidse til,” siger han.
I Odense er bæreevnen 40 ton pr. kvm, mens den vigtige havn i Esbjerg kun har en bæreevne på 5 ton pr. kvm. Esbjerg Havn har dog kunnet kompensere og løbende forøge bæreevnen gennem midlertidige forstærkninger af kajerne, så de kan tage 40 ton pr. kvm.
De tungere møller kræver en sejldybde på mindst 12 meter, og det er kun Aabenraa og Stigsnæs på det sydlige Sjælland, der lever op til kravene, mens Esbjerg Havn for nylig har fået tilladelse til at uddybe havnen til 12,5 meter.
Der er allerede nu begyndt at være kamp om pladsen til både installation, samling og produktion af de enorme vindmøller på de danske havne, bekræfter Carsten Aa, bestyrelsesformand i Danske Havne.
“Vi begynder allerede at kunne se flaskehalsene nu. Når vi og vores samarbejdspartnere i vindindustrien prøver at kigge frem ud fra de meldinger, der er kommet, og det udbud, som netop er sat i gang, så kan vi se, at det allerede begynder at knibe med pladsen i 2027. Så det haster,” siger Carsten Aa, der også er adm. direktør for Odense Havn.
Han anslår, at der er behov for massive milliardinvesteringer for at mindske flaskehalsene, der ellers risikerer at spænde ben for en del af udbygningen af havvind.
“Selvom flere havne har planer om at udvide, ser det vanskeligt ud
Charlotte B. Jepsen, ledende partner, CIP Fonden
Heller ikke Niels-Erik Clausen, lektor på DTU og underviser i planlægning af havvind, mener, at havnene i øjeblikket er klar til at håndtere den opgave, der venter frem mod både 2030 og 2050.
“Så der skal investeres massivt i havnene. Hvis det ikke sker, kan jeg ikke se andet, end at der kommer flaskehalse. Der skal kigges frem i nogle krystalkugler og investeres, ellers kommer man til at halte bagud. Det er havnene opmærksomme på,” siger han og vurderer, at der er behov for en national og måske endda en europæisk strategi for havneudviklingen.
For et år siden lancerede regeringen et havnepartnerskab, der i den første del af 2024 skal komme med anbefalinger til, hvordan de danske havne bl.a. bliver rustet til at tage del i udbygningen af havvind.
Selv med yderligere investeringer i danske havne vil der opstå flaskehalse i Nordsøen, Østersøen og de øvrige områder for udbygning af havvind, spår CIP Fonden.
Frem mod 2030 har Danmark bl.a. en ambition om at have opført som minimum lidt over 5 gigawatt havvind i Nordsøen og6,3 gigawatti Østersøen. Dermed skal der sættes turbo på kapaciteten, da der i de to områder i dag er opført hhv. 1,2 gigawatt og 1,5 gigawatt.
Havnekapaciteten er ikke stor nok til at håndtere de udbygningsplaner, der især topper i slutningen af 2020’erne og i starten af 2030’erne.
“Selvom flere havne har planer om at udvide, ser det vanskeligt ud, for der mangler godkendelser, før de kan føres ud i livet, og det har lange udsigter,” siger Charlotte B. Jepsen, ledende partner i CIP Fonden.
CIP Fonden vurderer, at mellem 3,2 og 6,7 gigawatt havvind ikke kan installeres. Hvis man kun ser på danske projekter, er det mellem 1,9 gigawatt og 5,3 gigawatt, der ikke kan realiseres frem mod 2050.
Det er ikke kun de danske havne, der lige nu ikke kan levere på politiske ambitioner. Udfordringerne med underdimensionerede havne og begrænset havneareal går igen i hele Nordeuropa, fremhæver CIP Fonden.
Ligesom i Danmark er de internationale udbygningsplaner baseret på politiske mål i årene omkring 2030 og 2045 til 2050. Det betyder, at der i nogle år vil komme så stor en efterspørgsel, at der ikke er nok havnekapacitet til at gennemføre projekterne på samme tid.
Udover en større kapacitet bør udbygningsmålsætningerne gøres til konkrete planer til og med 2031, mener CIP Fonden. Det skal gøre det nemmere for aktører at træffe investeringsbeslutninger på et sikkert grundlag.
Sidste uges havvindudbud er et godt eksempel på det, mener Charlotte B. Jepsen.
“Udfordringen er, at hvis havnene ikke ved, hvad der kommer af udbud, så har de ikke en sikkerhed for at lave de store og nødvendige investeringer. Derfor er det så vigtigt, at der bliver lagt klare planer frem,” siger hun.
Hun bakkes op af Lars Nordahl Lemvigh fra Rønne Havn:
“Det koster store summer at udvikle infrastrukturen i en havn, så vi kan jo kun gøre det, i takt med at der kommer et forretningsgrundlag på plads, for ellers kan vi ikke hente de nødvendige investeringer fra det private,” siger han.
