Opdateret 10.01Novo Nordisk får et vigtigt nyt ben indenfor på det kinesiske marked, som er verdens største, når det gælde
r diabetes.
De kinesiske sundhedsmyndigheder, China Food and Drug Administration (CFDA), har godkendt
Novo Nordisks langtidsvirkende insulin Tresiba til behandling af diabetes i Kina.
"Der er flere voksne med diabetes i Kina end noget andet sted i verden, og vi er glade for, at vi nu med denne godkendelse er kommet et skridt tættere på at gøre Tresiba tilgængeligt i Kina," udtaler Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør for forskning og udvikling i Novo Nordisk i en pressemeddelelse.
Ifølge senioranalytiker i Sydbank er der i dag omkring 115 mio. diabetikere i Kina, og det tal ventes at vokse til omkring150 mio. diabetikere i 2040. I dag har Novo en samlet omsætning på sine diabetesprodukter i Kina på 10,3 mia. kr.
"Men det, der er lige så interessant, er, at under halvdelen af diabetikerne bliver diagnosticeret, og kun i underkanten af alle diabetikere bliver behandlet. Så der ligger et kæmpe potentiale i at udvide bevidstheden om diabetes i Kina," forklarer Søren Løntoft Hansen.
Slaget om patienterne
Tresiba er en ny generation af basalinsulin til dosering én gang dagligt, og fordi midlet virker i lang tid, giver det fleksibilitet i forhold til injektionstidspunktet fra dag til dag.
Midlet viser en signifikant lavere risiko for alvorligt lavt blodsukker og lavt blodsukker om natten, samt færre udsving i blodsukkerniveauet sammenlignet med verdens mest benyttede insulin Lantus (insulin glargin U100) fra rivalen Sanofi.
Godkendelsen i Kina er afgørende, fordi medicinalgiganten har tabt markedsandele i Kina de senere år, hvor langtidsvirkende insulin har taget over fra en insulinkombination af hurtig- og langtidsvirkende insulin, som i en årrække var meget brugt i Asien, og som gav Novo Nordisk en stærk position.
"Vi har de senere år set en tendens til, at langtidsvirkende insuliner og moderne insuliner vinder indpas, og det har kostet Novo Nordisk markedsandele i Kina. Derfor er det vigtigt, at man får godkendt Tresiba, så man for alvor kan være med inden for det langtidsvirkende insulin," understreger Søren Løntoft Hansen.
Lang ventetid til tilskud
Tresiba ventes at komme på markedet i Kina i første kvartal af 2018, men det kan tage flere år at forhandle en tilskudsordning på plads med de offentlige myndigheder.
"Der er et marked for egenbetaling i Kina, men det er klart, at kommer du på de offentlige tilskudslister, så vil du sælge noget mere," siger analytikeren.
I juli gjorde de kinesiske myndigheder Novos supersællert Victoza tilskudsberettiget som den eneste GLP-1-analog til behandling af diabetes på det kinesiske marked. Det skete efter en periode på otte år, hvor Kinas nationale tilskudsliste har været lukket for nye lægemidler.
Aktien ligger fladt på nyheden omkring kurs 303, ifølge analytikeren fordi godkendelsen må være priset ind i aktiekursen på forhånd.