I starten af august lagde Finanstilsynet en ny byrde på de børsnoterede danske virksomheder: I skal fortælle aktiemarkedet, hvordan I forventer jeres forretning udvikler sig i 2020. Det lyder måske tilforladeligt. Men på et tidspunkt, hvor hele verden er ramt af en pandemi uden fortilfælde i nyere tid, afkræves de danske selskaber et bud på fremtiden adskillige måneder frem.
“Hvad gør selskaberne? De tager sig til hovedet
Det er som bekendt ikke nogen gratis omgang for virksomheder at komme med finansielle forventninger, det der også kaldes guidance. Evner de ikke at leve op til egne forventninger og må nedjustere, koster det dyrt på aktiekursen og kan sætte ledelsen under massivt pres.
Det åbner også for mulige søgsmål fra eksempelvis hidsige amerikanske investorer, som man tidligere har set det ske, når selskaber har nedjusteret og kostet investorerne penge. Dertil kommer, at det stiller de store danske selskaber ringere i konkurrencen med deres internationale konkurrenter, der ikke er underlagt samme krav om at offentliggøre forventninger til nøgletal. Det er nemlig en særlig dansk regel.
Så hvad gør selskaberne? De tager sig til hovedet. Men ingen har rigtig lyst til at lægge sig ud med Finanstilsynet eller lufte deres frustrationer offentligt. Pandoras topchef, Alexander Lacik, strækker sig til at kalde det “ukendt territorium” at skulle kunne udregne effekterne af coronapandemien de næste fire måneder, mens investor Daniel Patterson fra SEB siger, at kravet svarer til at tvinge virksomhederne til at “gætte på, hvad en terning ender på.”
På nær FLSmidth har alle de virksomheder i C25-indekset, der i marts og april suspenderede forventningerne, genindført dem. De fleste har helgarderet sig og har trukket elastikken ud, så forventningsspændet er blevet meget stort, og det sætter spørgsmålstegn ved, hvor megen værdi en ny guidance så egentlig bidrager med.
Hvad siger Finanstilsynet? Ja, de sidestiller pandemien med usikkerheden om, hvem der bliver den næste præsident i USA. Forskellen er dog, at der er præsidentvalg i USA hvert fjerde år. Det giver en vis erfaringsbase at trække på. Under coronakrisen famler virksomhederne – som alle andre – nærmest i blinde.
