ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Arla Danmark fik ny direktør i april: På grund af coronarestriktioner har hun endnu ikke besøgt et mejeri

Helle Petersen føler, hun har været hos Arla længe. Arkivfoto: Hans Christian Jacobsen
Helle Petersen føler, hun har været hos Arla længe. Arkivfoto: Hans Christian Jacobsen

Helle Müller Petersen startede for otte måneder siden midt i den første coronanedlukning som direktør for Arla Danmark, der omsætter for op mod 8 mia. kr. årligt. Det er gået godt, synes hun selv. Men på grund af skrappe restriktioner har hun endnu ikke været på et af Arlas mejerier.

“Det er ærgerligt. Jeg har mødt rigtig mange medarbejdere og andelshavere (ejere,red.) på Teams-møder. Men det er altså noget helt andet at se en produktion i virkeligheden, se, hvad der sker, og hvad medarbejderne gør, end at følge med i en Powerpoint-præsentation. Jeg glæder mig til at kunne komme mere ud,” siger Helle Müller Petersen.

Det er lidt spøjst, men jeg føler faktisk, at jeg har været hos Arla i lang tid

Landedirektør Helle Petersen, Arla Danmark

Tilsvarende savner hun også – selvom hun i forbindelse med digitale møder for andelshavere har set rigtig mange og svaret på spørgsmål fra en del – den personlige kontakt med ejerne. Der kommer efter en præsentation nogle spørgsmål, men det kunne være rart bedre at kunne se, hvordan alle mødedeltagere reagerer. Den nye direktør har dog været på besøg på et par af Arla-leverandørernes gårde, hvor råvaren til mejerierne, mælk, produceres.

Den nye direktør føler, at hun er godt i gang, og mener, at hun har glæde af sin hidtidige karriere, hvor hun har arbejdet for Carlsberg flere steder globalt.

13

år har Helle Petersen arbejdet i udlandet

“Jeg er god til “at lande,” synes jeg. Det, at jeg har været vant til hvert andet eller fjerde år at blive udstationeret et nyt sted med nye forhold, nye metoder osv., er kommet mig rigtig meget til gavn. Det er lidt spøjst, men jeg føler faktisk, at jeg har været hos Arla længe. Bevares, jeg kan da stadig stille et spørgsmål, så alle tænker “hvad mener hun egentlig?”. Men jeg føler ikke, at jeg er ny. Jeg er en del af Arla,” siger hun.

Helle Petersen, 52 år, havde, før hun 20. april startede hos Arla med ansvar for ca. 300 medarbejdere i salg, marketing osv., 25 år hos Carlsberg. Bl.a. var hun i en periode global marketingdirektør for Tuborg. I 13 af de 25 år var hun i udlandet – i Malaysia, Nepal, Kina og senest Kroatien.



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis