ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Novo Nordisk vil afprøve diabetespille mod Alzheimers

Arkivfoto: Jakob Eskildsen / Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Jakob Eskildsen / Ritzau Scanpix

Novo Nordisk vil afprøve sin diabetespille mod Alzheimers sygdom i et fase 3-studie, som er den sidste, afgørende udviklingsfase inden en eventuel godkendelse.

Det melder selskabet i en pressemeddelelse.

Selskabet vil teste oral semaglutid, bedre kendt som diabetespillen Rybelsus, i et studie med 3700 patienter, som skal begynde i første halvår 2021.

Beslutningen kommer efter, at britiske forskere gennemførte et mindre studie i Alzheimers med et ældre Novo Nordisk-middel.

Virksomheder
Overlæge: For tidligt at skyde Novo Nordisks alzheimerdrømme ned
Analytikerne varikke imponerede over resultaternefra det studie, men forskerne bag studiet sagde, atder var “stort potentiale”, og overlæge Kristian Steen Frederiksen mente også, at Novo Nordisk havdegrund til at undersøge effekten videre.

Alzheimers sygdom er i medicinalkredse kendt som en specielt genstridig sygdom at udvikle lægemidler imod. Mange har forsøgt, fordi behovet for midler mod sygdommen er enormt, men indtil videre er den store succes udeblevet.

“Alzheimers sygdom er et område, der har været forsket omfattende i over de sidste årtier, men desværre uden større, medicinske gennembrud,” skriver Mads Krogsgaard Thomsen, forskningsdirektør i Novo Nordisk i pressemeddelelsen.

Han skriver, at selskabet har besluttet at afprøve sin diabetespille mod alzheimers, fordi der er et stigende behov og et voksende bevisgrundlag, der tilsiger, at midlet kan have en effekt på sygdommen.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis