ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Novo-chef: Svært at lave et bedre molekyle end semaglutide

Mads Krogsgaard Thomsen, der har haft ansvaret for Novo Nordisks forskning og udvikling siden 1990’erne har vanskeligt ved at se, at man kan lave et bedre GLP1-molekyle end semaglutide, som er bestanddelen i væksthåbet Ozempic samt den kommende diabetestablet, der endnu ikke er navngivet.

“Vi har ikke kunnet, og jeg har ikke set andre på vej med noget. Eli Lilly arbejder med Tirzepatide, som er en dual agonist, men GLP1-delen af det molekyle er ringere end semaglutide,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Samme konklusion kommer fra en af de førende forskere inden for GLP1-området i Danmark.

Virksomheder
Novo-chef før fredagens dom over diabetespille: "Vi er på vej mod noget godt"
"Et stof som semaglutide er meget svært at slå – specielt når det nu kan ordineres som tabletbehandling, hvilket jeg klart forventer vil medføre, at endnu flere vil anvende GLP-1-baseret behandling (både tablet og injektion) i fremtiden, men jeg håber da, firmaerne rundt omkring vil kæmpe for at slå det, til gavn for patienterne," siger Tina Vilsbøll, overlæge, professor på Steno Diabetes Center Copenhagen, Københavns Universitet. Hun har forsket i hormonet GLP-1’s betydning for og behandling med hos overvægtige og diabetespatienter i over 20 år.

Mads Krogsgaard Thomsen vurderer, at i stedet for at prøve at slå semaglutide, så kan det bedre betale sig at kombinere Novo Nordisks middel med andre lægemiddeltyper, for at forstærke effekten på blodsukkerregulering, vægtreduktion, hjertekarområdet, lever samt nyrerne.

"Vores tese er ikke så meget, at vi skal have noget til at erstatte semaglutide. Mere at vi skal arbejde på at gøre semaglutide endnu bedre, ved at tilføje andre virkemidler," siger Mads Krogsgaard Thomsen.

"Det er ekstra turbo, du sætter på motoren, fordi semaglutide som molekyle vil være svært at slå, og så er det bedre at tilføje andre midler, for at få øget effekt," tilføjer han.

Virksomheder
Rival mener, at Novo Nordisk går over stregen med konklusioner fra insulinforsøg
Semaglutide er godkendt som indsprøjtning til diabetes under varemærket Ozempic, og ventes godkendt til samme brug som en tablet. Desuden undersøges midlet som fedmemiddel og til behandling af fedtlever og nyresygdom.

Semaglutide vil derfor være hovedingrediensen i en række produkter, som Novo Nordisk bringer til markedet, og allerede om fem år vil produkter, baseret på semaglutide kunne give Novo Nordisk en omsætning på over 100 mia. kr. Det vurderer storbanken Citi i et analysenotat, 

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis