Fredag markerer en af de vigtigste milepæle for Novo Nordisk nogensinde, hvis selskabet formår at få godkendt en pilleversion af sit diabetesmiddel Ozempic i USA. En pille der i løbet af bare fem år kan nå salg på op til 40 mia. kr., ifølge enkelte analytikere.
“Man er altid spændt, men vi formoder, at vi er på vej mod noget godt,” siger Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør med ansvar for forskning og udvikling i Novo Nordisk, før fredagens afgørelse fra amerikanske sundhedsmyndigheder FDA.
“Der kan vi tale om pris og forventninger, men først efter godkendelsen. Det kan vi gøre fordi, at ret hurtigt derefter vil listeprisen blive offentliggjort,” fortsætter han.
For blot en håndfuld år siden troede kun ganske få på at det kunne lade sig gøre at skabe en pille ud af den nyere type af diabetesmidler i GLP1-klassen, fordi der er tale om et protein, der er et større molekyle end man normalt laver tabletter af, og fordi hovedtanken var, at det ville være for dyrt at producere, da en stor del af det aktive lægemiddelstof vil gå til spilde på turen igennem mavetarmsystemet, så det kræver mere aktivt stof end for de midler, der indsprøjtes under huden.
Holdt fast i drømmen
Mads Krogsgaard Thomsen og teamet af udviklere har dog holdt fast i drømmen, og med hjælp fra det mindre amerikanske biotekselskab Emisphere har man en teknologi, der sikrer, at patienten kan optage tilstrækkeligt med lægemiddel, og det kan samtidig produceres, så Novo Nordisk kan tjene penge på salget.
Aktiemarkedets aktører har i det seneste år gættet på en pris for den nye diabetespille og plaget Novo Nordisk om emnet, for det er afgørende for om selskabet får succes og hvor hurtigt det kommer til at ske, og selvfølgelig afgørende for lønsomheden af salget.
Der er nemlig ret stor forskel på prisen på diabetesmidler, der indsprøjtes og de diabetespiller, der findes på markedet i dag. Novo er tavs indtil fredag, og tavsheden har ført til milliardstore forskelle i analytikernes forudsigelser om salgspotentialet for lægemidlet. Gennemsnittet spår et salg på omtrent 24 mia. kr. allerede i 2025, og de fleste venter at Novo må give en rabat i forhold til de samme midler, der skal indsprøjtes, for at opnå tilstrækkelig markedsadgang med pillen i USA.
Citi-undersøgelse rammer plet
Den amerikanske storbank Citi, har lavet en undersøgelse blandt 290 praktiserende læger i USA samt 35 af de store betalere i USA, og Novo Nordisk har selvfølgelig udført et lignende arbejde som forberedelse til den ventede lancering af diabetespillen.
“Vores egen research passer med Peter Verdults research,” siger Mads Krogsgaard Thomsen om Citi-analytikerens arbejde, der blev offentliggjort tirsdag i denne uge.
Ifølge koncerndirektøren bekræfter undersøgelsen, at specialisterne ikke har problemer med at overbevise patienterne om at de skal stikke sig en gang om ugen, men de er glade for, at familielægerne nu får en tablet med GLP1.
“Nogle praktiserende læger har det selv svært med indsprøjtninger og det gælder også mange patienter,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.
Det synspunkt bakkes delvist op af en ekspert på området.
“Jeg mener, at nåleskrækken som udgangspunkt ligger hos behandleren, og ikke hos patienten, jeg har endnu ikke haft en patient, hvor jeg ikke har kunne forklare, at en injektion én gang ugentligt, hvis den er effektiv, er en god løsning,” siger Tina Vilsbøll, overlæge, professor på Steno Diabetes Center Copenhagen, Københavns Universitet. Hun har forsket i hormonet GLP-1’s betydning for og behandling med hos overvægtige og diabetespatienter i over 20 år.
Hun er trods det synspunkt fuld af begejstring for, at FDA nu formentlig godkender en tablet til de mere nåleforskrækkede patienter., der vil have adgang til behandling med GLP1.
“Det er en milepæl for patienter med diabetes, da det vil gøre at GLP-1-baseret behandling vil bredes ud til langt flere behandlere og patienter. Med de data vi har i dag, vil det få stor klinisk betydning for både diabeteskontrol. vægt og udvikling af diabeteskomplikationer,” sigerr Tina Vilsbøll.
Ifølge Citis undersøgelse er der omkring 20 pct. af patienterne, der i dag behandles hos diabetesspecialister, der afviser at blive behandlet med indsprøjtninger.
Marked i voldsom vækst
Markedet for salg af GLP1-lægemidler ventes med en vækst, som i øjeblikket er på godt 25 pct. årligt at nå en værdi på knap 10 mia. dollar (67,5 mia. kr.) i år, heraf udgør USA godt 70 pct. af markedet, og Novo Nordisk sidder på omtrent halvdelen af markedet.
Ankomsten af et GLP1-middel i pilleversion fra Novo Nordisk vil ifølge Citi kunne forstærke væksten i dette marked, så det potentielt mere end fordobles i 2025 til over 20 mia. dollar.
15 pct. rabat i USA
Det amerikanske marked er det væsentligste marked for salg af GLP1-medicin og vil ifølge Citi vokse fra en værdi omkring 7 mia. dollar i år til 15-16 mia. dollar efter 2025. Uden for USA ventes markedet øget fra 2,5 mia. dollar i år til over 7 mia. dollar i samme periode.
“Kombineret venter vi, at Novo Nordisk opnår en markedsandel på 50-60 pct.,” skriver Peter Verdult i sin analyse.
Samlet estimerer Citi, at Novo Nordisk i 2025 sælger GLP1-diabetesmidler for 88 mia. kr. Lægges salget af denne type medicin til fedmebehandling oveni vil Novo Nordisk samlede salg af GLP1-medicin nå 108 mia. kr. I 2025, ifølge den amerikanske bank. Heraf ventes salget af den nye diabetespille at udgøre 40 mia. Kr.
Til sammenligning var Novo Nordisks samlede omsætning på lige under 112 mia. kr. i 2018.
Alle venter, at fredag giver en godkendelse af pillen i USA, og store værdier er allerede indeholdt i Novo Nordisks aktiekurs, så en afvisning vil være en katastrofe og betyde væsentlige tab for aktionærerne.
Næste version er på vej
Der har fra analytikerside været spekuleret meget i, hvordan produktionen af en tablet, der kræver så meget aktivt stof vil påvirke Novo Nordisks bruttomargin.
I den nordiske storbank Nordea vurderede analytiker Michael Novod i en analyse tidligere i september, at Novo Nordisk vil sætte nettoprisen for diabetespillen omkring 13 dollar pr. dag.
“Ved det prisniveau estimerer vi, at Novo Nordisk som indledning vil have en bruttomargin på 80 pct. Og generelt mener, at den frygt, der har været udtrykt fra nogle analytikere om bruttomarginen er overgjort og forkert,” skriver Nordea-analytikeren, der mener, at selv om Novo Nordisk sætter prisen under niveauet for nogle af de dyreste diabetespiller på markedet i dag, så vil bruttomarginen for Novos tablet være i niveauet 70-75 pct., selv om det prisniveau vurderes som urealistisk.
Vil gøre indsprøjtning overflødig
Novo Nordisk har investeret tæt på 13 mia. Kr. i nye produktionsfaciliteter i USA, hvor selskabet vil producere størstedelen af det aktive stof, og selskabet arbejder på at optimere produktionen, men også en bedre tablet.
“Vi prøver at lave en version 2 af oral semaglutide. Det er vi faktisk i klinik med, og vi forsøger at få en bedre og hurtigere optagelse i kroppen. Det kan nedsætte omkostningen pr. tablet og dermed kan vi blive mere fleksible om prisen på behandlingen,” siger Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør med ansvar for forskning og udvikling i Novo Nordisk.
Ifølge storbanken Citi har Novo-chefen på et møde under denne uges diabeteskonference i Barcelona, Spanien, udtrykt, at det er Novo Nordisks plan at udnytte sit forspring med at lave tabletter, baseret på GLP1-molekylet, ved at udvikle en tablet med en højere dosis, der kan gøre lægemidler, der skal indsprøjtes så som Ozempic, overflødige.
“Man er altid spændt, men vi formoder, at vi er på vej mod noget godt,” siger Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør med ansvar for forskning og udvikling i Novo Nordisk, før fredagens afgørelse fra amerikanske sundhedsmyndigheder FDA.
“Der kan vi tale om pris og forventninger, men først efter godkendelsen. Det kan vi gøre fordi, at ret hurtigt derefter vil listeprisen blive offentliggjort,” fortsætter han.
For blot en håndfuld år siden troede kun ganske få på at det kunne lade sig gøre at skabe en pille ud af den nyere type af diabetesmidler i GLP1-klassen, fordi der er tale om et protein, der er et større molekyle end man normalt laver tabletter af, og fordi hovedtanken var, at det ville være for dyrt at producere, da en stor del af det aktive lægemiddelstof vil gå til spilde på turen igennem mavetarmsystemet, så det kræver mere aktivt stof end for de midler, der indsprøjtes under huden.
Holdt fast i drømmen
Mads Krogsgaard Thomsen og teamet af udviklere har dog holdt fast i drømmen, og med hjælp fra det mindre amerikanske biotekselskab Emisphere har man en teknologi, der sikrer, at patienten kan optage tilstrækkeligt med lægemiddel, og det kan samtidig produceres, så Novo Nordisk kan tjene penge på salget.
Aktiemarkedets aktører har i det seneste år gættet på en pris for den nye diabetespille og plaget Novo Nordisk om emnet, for det er afgørende for om selskabet får succes og hvor hurtigt det kommer til at ske, og selvfølgelig afgørende for lønsomheden af salget.
Der er nemlig ret stor forskel på prisen på diabetesmidler, der indsprøjtes og de diabetespiller, der findes på markedet i dag. Novo er tavs indtil fredag, og tavsheden har ført til milliardstore forskelle i analytikernes forudsigelser om salgspotentialet for lægemidlet. Gennemsnittet spår et salg på omtrent 24 mia. kr. allerede i 2025, og de fleste venter at Novo må give en rabat i forhold til de samme midler, der skal indsprøjtes, for at opnå tilstrækkelig markedsadgang med pillen i USA.
Citi-undersøgelse rammer plet
Den amerikanske storbank Citi, har lavet en undersøgelse blandt 290 praktiserende læger i USA samt 35 af de store betalere i USA, og Novo Nordisk har selvfølgelig udført et lignende arbejde som forberedelse til den ventede lancering af diabetespillen.
“Vores egen research passer med Peter Verdults research,” siger Mads Krogsgaard Thomsen om Citi-analytikerens arbejde, der blev offentliggjort tirsdag i denne uge.
Ifølge koncerndirektøren bekræfter undersøgelsen, at specialisterne ikke har problemer med at overbevise patienterne om at de skal stikke sig en gang om ugen, men de er glade for, at familielægerne nu får en tablet med GLP1.
“Nogle praktiserende læger har det selv svært med indsprøjtninger og det gælder også mange patienter,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.
Det synspunkt bakkes delvist op af en ekspert på området.
“Jeg mener, at nåleskrækken som udgangspunkt ligger hos behandleren, og ikke hos patienten, jeg har endnu ikke haft en patient, hvor jeg ikke har kunne forklare, at en injektion én gang ugentligt, hvis den er effektiv, er en god løsning,” siger Tina Vilsbøll, overlæge, professor på Steno Diabetes Center Copenhagen, Københavns Universitet. Hun har forsket i hormonet GLP-1’s betydning for og behandling med hos overvægtige og diabetespatienter i over 20 år.
Hun er trods det synspunkt fuld af begejstring for, at FDA nu formentlig godkender en tablet til de mere nåleforskrækkede patienter., der vil have adgang til behandling med GLP1.
“Det er en milepæl for patienter med diabetes, da det vil gøre at GLP-1-baseret behandling vil bredes ud til langt flere behandlere og patienter. Med de data vi har i dag, vil det få stor klinisk betydning for både diabeteskontrol. vægt og udvikling af diabeteskomplikationer,” sigerr Tina Vilsbøll.
Ifølge Citis undersøgelse er der omkring 20 pct. af patienterne, der i dag behandles hos diabetesspecialister, der afviser at blive behandlet med indsprøjtninger.
Marked i voldsom vækst
Markedet for salg af GLP1-lægemidler ventes med en vækst, som i øjeblikket er på godt 25 pct. årligt at nå en værdi på knap 10 mia. dollar (67,5 mia. kr.) i år, heraf udgør USA godt 70 pct. af markedet, og Novo Nordisk sidder på omtrent halvdelen af markedet.
Ankomsten af et GLP1-middel i pilleversion fra Novo Nordisk vil ifølge Citi kunne forstærke væksten i dette marked, så det potentielt mere end fordobles i 2025 til over 20 mia. dollar.
15 pct. rabat i USA
Det amerikanske marked er det væsentligste marked for salg af GLP1-medicin og vil ifølge Citi vokse fra en værdi omkring 7 mia. dollar i år til 15-16 mia. dollar efter 2025. Uden for USA ventes markedet øget fra 2,5 mia. dollar i år til over 7 mia. dollar i samme periode.
“Kombineret venter vi, at Novo Nordisk opnår en markedsandel på 50-60 pct.,” skriver Peter Verdult i sin analyse.
Samlet estimerer Citi, at Novo Nordisk i 2025 sælger GLP1-diabetesmidler for 88 mia. kr. Lægges salget af denne type medicin til fedmebehandling oveni vil Novo Nordisk samlede salg af GLP1-medicin nå 108 mia. kr. I 2025, ifølge den amerikanske bank. Heraf ventes salget af den nye diabetespille at udgøre 40 mia. Kr.
Til sammenligning var Novo Nordisks samlede omsætning på lige under 112 mia. kr. i 2018.
Alle venter, at fredag giver en godkendelse af pillen i USA, og store værdier er allerede indeholdt i Novo Nordisks aktiekurs, så en afvisning vil være en katastrofe og betyde væsentlige tab for aktionærerne.
Næste version er på vej
Der har fra analytikerside været spekuleret meget i, hvordan produktionen af en tablet, der kræver så meget aktivt stof vil påvirke Novo Nordisks bruttomargin.
I den nordiske storbank Nordea vurderede analytiker Michael Novod i en analyse tidligere i september, at Novo Nordisk vil sætte nettoprisen for diabetespillen omkring 13 dollar pr. dag.
“Ved det prisniveau estimerer vi, at Novo Nordisk som indledning vil have en bruttomargin på 80 pct. Og generelt mener, at den frygt, der har været udtrykt fra nogle analytikere om bruttomarginen er overgjort og forkert,” skriver Nordea-analytikeren, der mener, at selv om Novo Nordisk sætter prisen under niveauet for nogle af de dyreste diabetespiller på markedet i dag, så vil bruttomarginen for Novos tablet være i niveauet 70-75 pct., selv om det prisniveau vurderes som urealistisk.
Vil gøre indsprøjtning overflødig
Novo Nordisk har investeret tæt på 13 mia. Kr. i nye produktionsfaciliteter i USA, hvor selskabet vil producere størstedelen af det aktive stof, og selskabet arbejder på at optimere produktionen, men også en bedre tablet.
“Vi prøver at lave en version 2 af oral semaglutide. Det er vi faktisk i klinik med, og vi forsøger at få en bedre og hurtigere optagelse i kroppen. Det kan nedsætte omkostningen pr. tablet og dermed kan vi blive mere fleksible om prisen på behandlingen,” siger Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør med ansvar for forskning og udvikling i Novo Nordisk.
Ifølge storbanken Citi har Novo-chefen på et møde under denne uges diabeteskonference i Barcelona, Spanien, udtrykt, at det er Novo Nordisks plan at udnytte sit forspring med at lave tabletter, baseret på GLP1-molekylet, ved at udvikle en tablet med en højere dosis, der kan gøre lægemidler, der skal indsprøjtes så som Ozempic, overflødige.
Aktie: Novo Nordisk B
