Lars Larsen er dansk erhvervslivs største nulevende iværksætter. Det er værd at slå fast på dagen, hvor han trækker sig tilbage på grund af uhelbredelig sygdom.
Lars Larsen har skabt sin virksomhed med afsæt i en realeksamen og en læreplads i "Magasin H & L" i Thisted, som solgte dyner, sengetøj, gardiner og madrasser. Han etablerede sin første butik på Silkeborgvej i Aarhus med små midler og en ny ide: Tilbudsavisen blev lavet med nogle få medarbejdere om natten og afsluttet med en pot billard hjemme i kælderen, og han var nødt til at sælge varerne hurtigere end han skulle betale for dem.
Forretningsmodellen hvilede på, at han samlede møbler og boligtekstiler i samme hus, han placerede butikkerne uden for byernes centrum, hvor huslejen var lav og adgangen var nem og han satsede på at vokse hurtigt, fordi han vidste, at størrelse var vejen til at kunne tilbyde kunderne lave priser.
Lars Larsen tog store risici undervejs, han lavede fejl, han gik ind i brancher, som han ikke kendte og i mange år var der usikkerhed om virksomheden var robust nok til at klare den voldsomme vækst. Tvivlen er væk for længst. Lars Larsen har vist, at han er ekstraordinært dygtig, og det hører med til at være en ægte iværksætter at man starter nye forretninger, og at man udfordrer sig selv.
Lars Larsen har vist os noget værdifuldt.
For det første, at købmandskab kan skabe værdi, også i en global tid, hvor alle taler om teknologi og digitalisering. Vi er en nation uden naturlige råstoffer som historisk har skabt vores velfærd på grundlag af handel og evnen til at gøre en god forretning.
Jysk har lært os at den kompetence stadig er en af de få discipliner, hvor vi har en dansk konkurrencefordel i forhold til langt større lande med langt større virksomheder. Når vores læreanstalter lærer de studerende at regne, måle, veje og analysere, er det vigtigt at de også lærer de studerende at føle og mærke, fordi forståelse af kunder ikke kun kommer fra data, men også fra god gammeldags mavefornemmelse.
For det andet, at en privat virksomhed bør være forankret i loyalitet over for det samfund som den tilhører.
Jysk har fået succes i mange lande, og Lars Larsen har et internationalt livssyn som sin forudsætning, men ”det er fantastisk at drive virksomhed i Danmark, et af de bedste steder overhovedet,” har han udtalt
Det er et synspunkt som vi hører sjældent fra de private virksomheder og deres ledere, men det er et synspunkt som giver folkelig accept og politisk lydhørhed på Christiansborg – og det er et synspunkt som viser vejen til en bedre forståelse mellem et privat erhvervsliv og en politisk verden som talte sig længere og længere væk fra hinanden i valgkampen.
Tak, Lars Larsen, du har gjort en forskel.