I 13 måneder uafbrudt har Adam Falbert set millionerne forsvinde, mens hans natklubkoncern Rekom Group har været tvangslukket. Og da Folketinget mandag blev enige om en genåbningsplan for Danmark, kom der fortsat ingen prognose for, hvornår natklubbernes mareridt hører op.
Alligevel tager Adam Falbert politikernes melding med ophøjet ro. Han mener, at det giver god mening, at andre dele af samfundet får lov at åbne før natklubberne.
“Det afgørende bliver, at vi får sprøjtet folk med de vacciner
Adam Falbert, adm. direktør i Rekom Group
“Det er mere logisk, at børnene kan komme tilbage i skole, og at de studerende kan komme tilbage på universiteterne, end at man kan komme på bar eller til koncert. Man må sige, at tingene foregår nogenlunde i den rigtige rækkefølge,” siger Adam Falbert.
Han holder blikket rettet mod den afgørende faktor, der kan genåbne hans forretning: vaccinerne.
“Vi kan diskutere alle mulige nuancer, om den ene type forretning skal åbne før den anden, men virkeligheden er jo, at vi skal åbne det hele hurtigst muligt, og det afgørende bliver her, at vi får sprøjtet folk med de vacciner,” siger Adam Falbert.
“Det er et spørgsmål om vacciner og ikke så meget andet. Hvilken kronologi tingene så foregår i frem til juli (hvor Sundhedsstyrelsen forventer, at alle er vaccinerede,red.), det vil jeg frabede mig at bruge en masse kræfter på at diskutere,” siger han videre.
Pandemien og nedlukningen har ellers været hård ved Rekom Group, der ejer 120 natklubber i Danmark, Norge og Finland.
Adam Falbert forventer, at selskabets forestående årsregnskab for 2020 vil vise et stort underskud, mens selskabet til sammenligning havde et overskud på 19 mio. kr. i 2019.
Kan I holde hovedet oven vande?
“Det kan vi. Det bliver meget dyrt. Og det er tungt. Men der er ikke så meget andet at gøre. Den her skal bare svedes ud, og så må vi se fremad igen,” siger Adam Falbert.
Han mener, at det er en god idé – som Folketingets partier lægger op til – at der skal laves en vurdering af, hvorvidt og hvornår nattelivet kan åbne, når alle danskere over 50 er blevet tilbudt en vaccine.
“Det er et godt tidspunkt at tage en mellemtid,” siger han.
Også hos natklubben og spillestedet Rust har daglig leder Mikkel Glenstrup forståelse for, at der endnu ikke er en klar tidshorisont på, hvornår nattelivet kan åbne.
“Det bliver meget dyrt. Og det er tungt. Men der er ikke så meget andet at gøre. Den her skal bare svedes ud, og så må vi se fremad
Adam Falbert, adm. direktør i Rekom Group
“Men man kunne da have håbet, at der kunne have været en plan – at man sagde, at vi regner med september, eller vi regner med 2022,” siger Mikkel Glenstrup.
Rust står dog i den særlige situation, at beværtningen kan åbne i tre faser – først som bar med udendørs servering, derefter som spillested og til sidst som natklub.
Derfor glæder Mikkel Glenstrup sig først og fremmest over, at Rust snart kan se frem til at modtage gæster igen.
“Man kan brokke sig nok så meget, men det har vi egentlig ikke lyst til. Vi er mere glade for, at vi nu er en del af en langsigtet plan. Om en lille måned kan vi lave bardrift, og om halvanden måned begynder vi at kunne lave koncerter igen. Det er rigtig dejligt,” siger Mikkel Glenstrup.
Det bliver et vilkår for både restauranter, caféer og barer – og sandsynligvis også nattelivet – at gæster skal fremvise et coronapas, det vil sige et bevis for, at man enten er vaccineret, har antistoffer mod coronavirussen eller er testet negativ inden for 72 timer.
“Det virker som vilkår, der kan arbejdes under
Mikkel Glenstrup, daglig leder i natklubben Rust
Det er et krav, som hotel- og restaurationsbranchens forening Horesta haropponeret kraftigt imod. Men Mikkel Glenstrup mener, at kravet er til at leve med.
“Hvis de ser coronapasset som vejen frem, og at man kan åbne forsvarligt, hvis man bruger det, så følger vi med glæde med og gør det,” siger Mikkel Glenstrup.
“Når vi laver koncerter, er det nemt – der er jo alligevel en, der står og tjekker ved indgangen. Det bliver lidt mere omstændeligt, når man laver bardrift, men det tager vi med,” siger han videre.
“Jeg synes som hovedregel, det virker som vilkår, der kan arbejdes under,” siger Mikkel Glenstrup.
En lignende holdning har Adam Falbert.
“Det er da meget bedre end at være tvangslukket. Det kommer selvfølgelig an på, hvad der er af yderligere restriktioner: Hvis man også kun må være et vist antal mennesker, og vi også skal lukke tidligt, så kan man jo gøre driften så kompliceret, at vi taber flere penge på at åbne end på at forblive tvangslukket,” siger han.
“Men hvis vilkåret for at kunne mødes og socialisere er, at vi har et midlertidigt coronapas, så synes jeg, det er en relativt overskuelig omkostning for både mennesker og virksomheder for, at vi kan få meget af vores frihed tilbage,” siger Adam Falbert.
