Fodslæbende sagsbehandling af EU-ansøgninger inden for biotekbranchen truer EU’s konkurrencekraft over for især USA. Fremdriften i den grønne omstilling lider også skade.
Det mener Peter Steen Mortensen, public affairs-chef i Novozymes. Han peger på området for biologiske sprøjtemidler til landbruget som et problemfelt.
pct. nedgang i forbruget af kemiske pesticider inden 2030 er et af EU’s mål
“EU’s Green Deal har et mål om, at brugen af kemiske pesticider skal ned med 50 pct. Det kræver, at landmændene har alternativer. Vi har disse alternativer, men det tager seks til otte år at få dem godkendt,” siger Peter Steen Mortensen.
Store aktører: Novozymes, Chr. Hansen, Arla Food Ingredients, IFF. Leverer biologiske løsninger til:
Han kalder det et grundlæggende problem, at udsigterne til en godkendelse ligger på den anden side af 2030, når EU’s målsætning i Green Deal er at nå målet i 2030.
Når der er problemer med fremdriften i EU’s behandling af ansøgninger, handler det ifølge Peter Steen Mortensen om, at det meste af EU’s viden og kompetence er baseret på et fossilt paradigme.
Det betyder bl.a., at sagsbehandlernes kompetencer er stærkere inden for kemi end inden for bio solutions.
“Det er et problem for en grøn sektor som vores, fordi vores produkter bliver anskuet som et fossilt kemikalie. Det er vi ikke. Vi leverer et biologisk produkt,” fastslår han.
Problemet er, at EU har behandlet ansøgningerne på den samme måde i mange årtier og aldrig er nået til en sondring imellem de grundlæggende forskelligheder.
“Vidensniveauet skal simpelthen op. Det er vi en central del af, og vi er i tæt dialog med myndighederne om, hvordan vi skal komme videre,” siger han.
Novozymes står konkret med et problem, der handler om en langsommelig vej til markedet for biopesticider. EU er bare ikke særlig interessant, når en godkendelse til disse produkter kan skaffes på omkring et år på den anden side af Atlanten.
Amerika spøger også i en anden sammenhæng:
“Amerikanernes Inflation Reduction Act har sat tingene på spidsen. Incitamenterne til at skabe grønne virksomheder og skalere dem op i USA gør det meget mere attraktivt for en producerende virksomhed at kigge til det amerikanske marked,” siger Novozymes-chefen, der tilføjer:
“Vi har en frygt for, at der ikke er tilstrækkelig realitetssans i EU
Peter Steen Mortensen, Public Affairs-chef, Novozymes.
“Vi har en frygt for, at der ikke er tilstrækkelig realitetssans i EU til at se, at amerikanerne grundlæggende udfordrer den europæiske model. Vi kan jo se, at investeringerne allerede går til USA.”
Biosolutions sektoren har i Danmark Novozymes og Chr. Hansen i front. Sektoren omsatte i 2020 for 35 mia. kr., og denne omsætning kan ryge op på 105 mia. kr. i 2030, hvis en analyse fra Copenhagen Economics rammer plet.
Opgørelsen omfatter al omsætning – også fra danskejede datterselskaber i udlandet.
Landets største erhvervsorganisation, DI, arbejder på at skabt bedre vilkår i forhold til problemerne med godkendelser, og den amerikanske Inflation Reduction Act har, ifølge DI’s chef for europapolitik Rikke Wetendorff, ført til et skærpet fokus i Europa.
“EU-kommissionens Green Industrial Plan og det kommende forslag, Net Zero Industry Act, handler om at sikre, at EU bevarer sin plads i konkurrencen med USA og Kina om grønne teknologier blandt andet ved at gøre det nemmere at drive grøn virksomhed i EU. Biosolutions er ikke med i planen lige nu, men vi arbejder på at få det med,” siger Rikke Wetendorff.
Kommissionens plan fremsættes i løbet af marts.
“Timingen for at sætte fokus på bl.a. lange godkendelsestider i EU er helt rigtig lige nu, fordi europæiske beslutningstagere netop nu taler om, at det ikke må være sværere at drive virksomhed i EU end i f.eks. USA,” siger hun.
