Fra politisk hold arbejdes der ihærdigt på at sikre EU’s konkurrencekraft og evne til grøn omstilling i forhold til USA, hvor den amerikanske regering står klar med massiv statsstøtte.
Erhvervsminister Morten Bødskov (S) er stærkt bekymret over USA’s forhånd og opfordrer europæiske politikere til ikke at være naive over for amerikanernes støtte til inflationsbekæmpelse.
Det gælder etablering af virksomheder, tilladelser til produktion og en lettere vej til markedet.
“Europa skal vide, at hvis vi ikke speeder op og får pengene ud og får beslutningsprocesserne virkelig speedet op, så placerer virksomhederne sig jo bare andre steder,” siger Bødskov, der før over for Børsen har tilkendegivet, at han har opbakning til den danske regerings synspunkter fra mere end ti EU-medlemslande.
EU’s sagsbehandlingstider er under angreb fra den danske biotekbranche, der har svært ved at leve med, at det ofte tager syv år at opnå en godkendelse af nye biologiske stoffer til brug i produktionen.
Ifølge en kilde fra kommissionen er normen, at der går tre år fra ansøgning til godkendelse, men at der ofte er forsinkelser. Og de skyldes ikke alene kommissionens forhold. Ufyldestgørende ansøgninger fra virksomhederne er med til at forsinke procedurerne, og det samme gælder evalueringen i medlemsstaterne, lyder det.
En talsmand fra kommissionen understreger, at der er masser af gode intentioner i forhold til den grønne omstilling via biologiske alternativer til kemi.
“Der skal findes alternativer til kemiske pesticider
Talsmand fra
EU-Kommissionen
“Overgangen til mere bæredygtige fødevaresystemer betyder, at der skal findes alternativer til kemiske pesticider, der respekterer vores planet og vores helbred,” udtaler talsmanden i et skriftligt svar til Børsen, hvor det også anføres:
“Kommissionen er fokuseret på at understøtte denne proces med et stigende antal organiske eller lavrisiko alternativer på markedet. Vi har allerede godkendt 20 lavrisiko alternativer siden 2019,” skriver talsmanden.
pct. reduktion af kemiske pesticider er EU’s mål i 2030
Talsmanden skriver desuden, at blikket er stålfast rettet mod 2030, hvor EU’s mål om reduktion af kemiske sprøjtemidler med 50 pct. er fastlagt.