Mens aktionærerne i Matas kan glæde sig over 33 pct. kursfremgang samt udbytte, kan adm. direktør Terje List bogføre en klækkelig betaling for detailkædens første leveår som børsnoteret.
Terje List kan med god grund smile over det overståede regnskabsår for Matas, hvor overskriften har været den succesfulde børsnotering for snart et år siden.
Bestyrelsen ser ud til at være tilfreds med topchefen og ledelsens arbejde, da Terje List indkasserer 11,9 mio. kr. for det udførte arbejde. Oveni kommer for 3,2 mio. kr. aktieoptioner.
Hvis armene kan nå
Det er et markant skridt op i lønklasse i forhold til sidste års i alt 7,4 mio. kr. og skyldes en pæn bonus for børsnoteringen på 5,1 mio. kr. Det er mere end direktørens grundløn, der faktisk sneg sig under det foregående år.
Terje List er også en glad mand i dag.
"Når man kigger sig over skulderen, og både børsintroduktionen og resultaterne er gået godt, så er der også bedre mulighed for at være tilfreds med situationen," siger Terje List.
Selvom selvros er svært at lokke ud af topchefer, er han bevidst om sin egen indsats.
"Har man lange arme, kan man også forsøge at klappe sig selv på skulderen," lyder det fra Terje List.
Bestyrelsesformand Lars Frederiksen er ikke i tvivl om, at hans topchef er pengene værd.
"Det er alle i Matas, da de trækker på samme hammel. Ledelsens løn er skruet sammen, så det samlede tal er konkurrencedygtigt. Går det godt, får direktionen en god løn, og da det er gået godt i Matas, er en fornuftig bonus også naturlig," siger Lars Frederiksen.
Aktier for 30 mio kr
Ud over et fortjent klap til sin egen habitjakke understreger topchefen i samme sætning, at også medarbejderne bør klappes på skuldrene for at få detailkæden og til at levere.
"Vi er om nogen et selskab, hvor de mange tandhjul får maskinen til at fungere," påpeger den mangeårige Matas-chef.
Det kan han også på personligt plan profitere på gennem aktiekursen, hvor Terje List har Matas-aktier med en markedsværdi omkring 30 mio. kr.
Ud over engangsbonus for børsnoteringen modtager Terje List og finansdirektør Anders Skole-Sørensen som de to direktionsmedlemmer en kortsigtet bonus afhængig af aftalte finansielle mål. Med henholdsvis 2 mio. kr. og 800.000 kr. i den kolonne, er det mindre et sidste år.