Selvom SAS kom ud af fjerde kvartal i regnskabsåret 2017/18 med det bedste resultat nogensinde, ser det langt sværere ud efter nytår.
Sådan lyder det fra topchef Rickard Gustafsson, der peger på stigende brændstofpriser og en øget tilgang af flykapacitet som to hovedudfordringer i det kommende år, hvor SAS kun tør love et overskud efter skat - uden at komme nærmere intervallet.
Derfor er flykoncernen langt fra færdig med at nedbringe omkostningerne og gøre sit produkt endnu mere attraktivt.
"Vi har en utrolig hård global konkurrence med et radikalt prispres. Her har SAS være tydelig i sin strategiske udvikling, den holder vi fast i, og den har været medvirkende til, at vi netop har leveret det bedste resultat i selskabets historie. Vi føler os trygge ved at fortsætte vores strategi, men vi ved, at vi har meget arbejde foran os, og at vi skal blive ved med at effektivisere vores virksomhed" siger Rickard Gustafsson.
Han peger på et fortsat øget kundefokus, nye produkter og øget digitalisering - både operativt og kommercielt - som to af nøglepunkterne for SAS.
Det er især de stigende oliepriser, der er med til at gøre fremtidsudsigterne usikre for SAS. Alene i det forgangne kvartal, fortæller Rickard Gustafsson, steg udgifterne til jetfuel med 700 mio. svenske kroner.
Direkte adspurgt ønsker han ikke at spå om, hvor meget virksomhedens omkostninger til brændstof vokser i det kommende regnskabsår.
Udskyder effekter af spareprogram
Selvom SAS i det forgangne kvartal løftede omsætningen med 1 mia. svenske kroner til 12,6 mia. svenske kroner, og indtjeningen samtidig røg i vejret, har den igangværende effektiviseringsplan ikke levet helt op til forventningerne.
Virksomheden har nemlig set sig nødsaget til at udskyde effekterne af spareprogrammet.
"Det er rigtigt. Tidligere sagde vi, at vi i 2019 ville levere 1,1 mia. (svenske) kr. i besparelser, nu siger vi 900 mio. kr. næste år og 200 mio. kr. i 2020. Det skyldes, at vi i visse dele ikke er kommet så hurtigt frem, som vi havde ønsket. Derfor kommer det til at tage længere tid at få realiseret."
Ifølge Sydbank er det skidt nyt for SAS.
"Der er nogle små negative signaler, at man sænker forventningerne til besparelser fra 1,1 mia. kr. til 900 mio. kr. i 2019. Det hjælper ikke i et år, hvor der kan komme massiv modvind på brændstof," lyder det fra aktieanalysechef Jacob Pedersen.
Konsolidering i branchen
Rickard Gustafsson sagde i sidste uge til Børsen, at han forventede flere fusioner og konkurser i flybranchen i det næste stykke tid, men understregede, at SAS ikke har finansielle muskler til selv at deltage i et opkøb.
Har I selv været i dialog med nogen om en evt. fusion eller sammenlægning?
"Jeg kan ikke kommentere det spørgsmål, men jeg kan gentage det, jeg har sagt tidligere: At vores hovedfokus er på at gøre alt, hvad vi kan, for at skabe et langsigtet, stabilt og lønsomt SAS. Og jeg synes, at resultatet for 2018 viser, at vi er godt på vej."