Mails afslører: Europæisk trækolos tilbød dansk kunde ulovligt træ

En mandag eftermiddag i september sidste år tikker en mail ind hos en dansk træimportør.

“Jeg håber, du har det godt! Dette er Victor Tushentsov.”

Tushentsov har en fortid hos verdens største producent af birkekrydsfinér, russiske Sveza.

Nu er han skiftet til den europæiske trægigant Kronospan, som har en stor produktion af birkekrydsfinér i Belarus, hvor Victor Tushentsov er ny “head of export.”

EU har på ryggen af Ruslands angrebskrig mod Ukraine vedtaget skrappe sanktioner mod træ fra Belarus og Rusland.

Det holder dog ikke Victor Tushentsov tilbage fra at tilbyde sin danske kontakt finér af høj kvalitet.

“Oprindelsesland er Kina, men råmateriale og kvalitet som før på russiske møller,” står der i mailen, som Børsen har fået aktindsigt i, efter at den er blevet delt med de danske myndigheder.

I en senere mail går Tushentsov i detaljer med, hvordan Kronospans netværk bruges til at undgå sanktionerne.

“Vi er ikke i stand til at levere til EU. Men vi er en del af Kronospan og har mulighed for at levere til EU gennem vores kinesiske afdeling. Så i sidste ende modtager kunden birkekrydsfiner med alle certifikater,” skriver Tushentsov fra sin arbejdsmail v.tushentshov@kronospan.com.by.

“Først sendes varerne til Kina. Der vil vores personale skifte etiketter, lave noget papirarbejde og udstede certifikater, som om denne krydsfiner er fra en kinesisk producent,” skriver Tushentsov i mailen, der ikke falder i god jord hos Kronospan.

Ledelsen vil nu undersøge, om Tushentsov kan retsforfølges for indholdet af mailen. Det fortæller direktør Ludmilla Syrnikova over en telefonforbindelse til Børsen.

“Det er en meget dum mail. Det er ikke vores politik, tværtimod overholder vi sanktionerne og sælger derfor slet ikke til det europæiske marked. Det gjorde vi i øvrigt heller ikke før. Vi undersøger, om vi kan sagsøge ham for at sende sådan en mail, som skader vores brand så meget,” siger Ludmilla Syrnikova, direktør for Ultra Decor, tidligere Kronospan, i Belarus.

Det østrigske medie Profil.at dækker i samarbejde med Børsen historien.

Træ er en af Ruslands største eksportvarer. Og indtil russerne sendte sine kampvogne over grænsen til Ukraine, var EU den ubetinget største aftager af russisk tømmer. I 2021 betalte europæiske virksomheder 23,6 mia. kr. til den russiske træindustri, som primært er ejet og drevet af russiske oligarker med forbindelser til det russiske styre.

Over halvdelen af al birkekrydsfinér, der i 2021 blev importeret til Danmark, havde russisk oprindelse.

Men så smækkede EU døren i for russisk træ. I hvert fald på papiret. For som Børsen i disse dage kortlægger, står døren fortsat på klem: Via tredjelande fragtes russisk træ fortsat i stor stil ind i Europa.

Blandt andet udstyres russisk birkekrydsfinér med falske stempler og toldpapirer i Tyrkiet, Kasakhstan og i Kina, hvorefter det sendes videre til EU, viser Børsens research.

Ifølge mailen fra Victor Tushentsov er Kina det planlagte transitland for varerne til den danske kunde.

Og det er ulovligt, fortæller Tara Ganesh, der er leder af ngo’en Earthsights træ- og sanktionsenhed, som overvåger overholdelse af sanktioner og bæredygtigt skovbrug. Hun kalder mailene “chokerende”.

“Det, repræsentanten fra virksomheden foreslår, ville være en overtrædelse af EU-sanktioner, som har forbudt både russiske og belarusiske træprodukter. De risikerer potentielt retsforfølgelse for brud på sanktioner på grund af det her,” siger hun.

Kronospan er verdens største producent af spånplader, grundlagt i Østrig, baseret i Cypern og med omkring 14.000 ansatte i særligt Europa.

I Danmark driver selskabet en stor fabrik på Djursland med 180 ansatte. Samlet omsætter Kronospans danske aktiviteter for lige over 1 mia. kr.

Virksomheder

Efter lækket mail: Åbner undersøgelse af trægigant

Straks efter Børsens henvendelse sætter Kronospan gang i en undersøgelse. Samtidig forsikrer selskabet om, at Kronospans omfangsrige aktiviteter i Rusland og Belarus er blevet udskilt fra koncernen.

“Kronospan har nultolerance over for bestikkelse og korruption i alle vores relationer og forretningsforbindelser som en del af vores forpligtelse til at drive forretning på en ærlig, forsigtig og ansvarlig måde,” lyder det skriftligt fra Kronospan.

Mailen fra Victor Tushentsov er sendt fra en Kronospan-mail, og han foreslår at sende pladerne til EU via Kronospan-selskaber. Men der er altså ingen forbindelse mellem Kronospan og Tushentsov, forsikrer selskabet.

“Kronospan har ingen forretning i Belarus eller i Den Russiske Føderation. Alle aktiviteter i Kronospan i Belarus og i Den Russiske Føderation blev solgt i august 2022.”

Først fra 1. januar i år har det nye selskab taget navneforandring fra Kronospan til Ultra Decor angiveligt på grund af et forlig, der var sent til at falde på plads, uddyber Kronospan.

“Et forlig forbyder yderligere brug af mærket “Kronospan” i Belarus og Rusland. Alle ansatte og juridiske enheder hos Ultra Decor er ikke længere autoriseret til at bruge domænet “Kronospan”.

Ifølge Ludmilla Syrnikova, direktør for Ultra Decor, blev Victor Tushentsov ansat i august sidste år – og fyret den 10. januar, da hans salgstal ikke var gode nok.

Hun undrer sig over, at han kan sende sådan en mail.

“Det må være noget, han har med fra en tidligere stilling. Det ligger meget langt fra vores måde at arbejde på. Han foreslår jo at gøre noget ulovligt.”

Men det er vel ikke noget, han bare finder på?

“Vi sælger slet ikke til Kina, det har vi ikke gjort i hele 2023. Derfor kan det her slet ikke lade sig gøre, så jeg ved ikke, hvad han laver,” siger Ludmilla Syrnikova.

På Linkedin svarer Tushentsov, at han ikke har arbejdet for Kronospan.

“Jeg arbejdede kortvarigt for en virksomhed, der på et tidspunkt blev skilt fra Kronospan. I den tid var virksomheden ikke tilknyttet Kronospan,” skriver han til Børsen.

Han har ikke svaret på Børsens opfølgende spørgsmål til, hvorfor han i mailen til en dansk kunde skriver det modsatte, nemlig at han er en del af Kronospan-koncernen.

Kronospan har de senere år investeret massivt i Belarus og Rusland, hvor selskabet senest i 2021 klippede snoren til en stor spånpladefabrik i den russiske by Kaluga.

I alt drev Kronospan ni fabrikker med 4200 ansatte og en omsætning på ca. 10 mia. kr. i Belarus og Rusland, da raketterne i februar 2022 blev sendt ind over Ukraine.

Men i august 2022 blev aktiviteterne i Rusland og Belarus ifølge selskabet overført til en nyoprettet fond i Liechtenstein, Causa Holding. Fonden blev sidste år flyttet til Qatar.

Børsen har i samarbejde med det undersøgende østrigske medie Profil.at undersøgt selskabets konstruktion og sendt en stribe spørgsmål om mulige forbindelser til det russiske og belarusiske selskab, blandt andet med spørgsmål til køber og købspris.

Hertil svarer Kronospan:

“Parterne har aftalt at opretholde fortrolighed om kontraktlige detaljer og købsprisen.”

For nylig blev Kronospan af det internationale undersøgende medie OCCRP afsløret i at have fragtet træ til sin fabrik i Rumænien med mystiske billeder, der skal dokumentere lasten. Rumænien har regler for billeddokumentation af træleverancer. En gennemgang af billeddokumentation indsendt til myndighederne viser imidlertid, at billederne er klonede, ofte er der taget billeder af fotos på en mobiltelefon.

Det undersøges nu af de rumænske myndigheder.