Det er slut med at belønne A.P. Møller-Mærsks ledende medarbejdere for klimafremskridt i selskabets bonusordninger.
Det har shippinggiganten torsdag meddelt i forbindelse med præsentationen af et årsregnskab.
Her lyder det i en tilhørende vederlagsrapport, at esg-målinger fra 2026 og fremadrettet ikke længere vil være inkluderet i selskabets såkaldte langsigtede incitamentsprogram for ledelsen.
Beslutningen bliver kaldt “skuffende” af Andreas Rasche, der er professor ved CBS med speciale i erhvervslivets bæredygtighedstiltag.
“Skuffende, fordi det er et tegn på manglende seriøsitet. Hvis man vil gøre en forskel inden for esg og bæredygtighed, skal det først og fremmest kobles til målbare resultater samt vurderinger og incitamenter for folk i toppen. Man er nødt til at belønne folk for de ting, man ønsker at opnå som virksomhed,” siger han.
I et skriftligt svar til Børsen skriver Mærsks presseafdeling, at selvom esg ikke længere er en del af bonusprogrammet for selskabets ledelse, så ændrer det ikke ved den måde, shippinggiganten arbejder på som virksomhed.
“Vores værdier er uændrede, og bæredygtighed og det at være en ansvarlig virksomhed er fortsat forankret på tværs af vores forretning,” lyder det.
CO2-udledninger stiger
Meldingen om at sløjfe esg-målene i bonusordningen kommer, samtidig med at Mærsk torsdag kunne berette om samlede CO2-udledninger, der stadig stiger støt.
Ligesom sidste år peger Mærsk på, at det bl.a. skyldes omdirigering af trafik fra Det Røde Hav og Adenbugten, som har medført øget brændstofforbrug.
Selskabet udledte i 2025 85,4 mio. ton CO2. Det er mere end dobbelt så meget, som hele Danmark officielt udleder. Her tælles skibsfarten typisk ikke med.
Shippinggiganten har et 2030-mål om udledninger på 59,8 mio. ton.
Globalt set har shippingsektoren også haft et udfordrende år på klimafronten; bl.a. kollapsede forhandlingerne i den historisk store klimaaftale i FN’s skibsfartsorganisation, IMO, efter at have været undervejs i årevis.
I den forbindelse har Mærsk dog fastholdt shippinggigantens egne klimamål, der omfatter at reducere sine direkte CO2-udledninger med 35 pct. fra 2024 til 2030 og et nulprocentsmål for hele koncernen inden 2040.
Andreas Rasche påpeger, at Mærsk befinder sig i en sektor, hvor presset omkring bæredygtighed – bl.a. som følge af IMO-aftalens kollaps – ikke er lige så højt, som det var for bare et par år siden.
“Og nu tilpasser Mærsk sig så den virkelighed. Det er for mig et udtryk for en manglende langsigtet vision for, hvor man vil hen med sine bæredygtighedsindsatser, hvis man hele tiden laver den slags kortsigtede tilpasninger, alt efter hvor vinden blæser fra,” siger han.
Bliver nedprioriteret
Ønsker man som virksomhed at tage bæredygtighed alvorligt, bør man dog imidlertid også koble ledelsens incitamenter til esg-målepunkter, mener Andreas Rasche.
Hvis virksomheder fjerner målepunktet fra deres bonusordninger, risikerer det at ryge langt ned på topchefernes prioriteringslister.
“Hvis det ikke længere er en del af din bonuspakke eller aflønning, vil du naturligvis heller ikke bruge lige så meget opmærksomhed på det, som du ellers ville. Derfor tror jeg også, at det på længere sigt kan undergrave virksomhedernes bæredygtighedspraksisser og implementeringen af dem, hvis topledelsen ikke har incitamenter i forhold til bæredygtighed,” siger Andreas Rasche.
Professoren påpeger dog, at det for flere selskaber kan være en forretningsmæssig fordel at blive ved med at følge klimadagsordenen og presse på for at opnå stadig højere CO2-reduktioner – og at fænomenet med at tilbagerulle esg-målinger hidtil mest ses i USA.
