ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Mærsk-rival: "Der er en masse snak om en kommende recession, men det har der været i flere år"

Containerrederiet Hapag-Lloyd trodser den globale uro og kommer ud af tredje kvartal med et historisk godt resultat. 

Virksomheder
Hapag-Lloyd topper forventningerne: Aktien sendes op med 10 pct.
Her formåede Mærsk-rivalen at fordoble sit driftsresultat fra 299 mio. euro til 643 mio. euro, mens nettoresultatet landede på 297 mio. euro mod et overskud på 13 mio. euro i samme periode sidste år. 

Selvom flere økonomiske iagttagere længere har talt om en opbremsning i den globale økonomi, og IMF gradvist har sænket dets vækstskøn de seneste mange kvartaler, maer Hapag-Lloyd-topchef Rolf Habben Jansen til besindighed. 

"Der er en masse snak om en kommende recession, men det har der været i flere år. Jeg kan huske, at da vi blev børsnoteret i 2015, sagde folk, at det så ud til, at vi var ved at være ved vejs ende i opsvinget, og at der lurede en recession lige rundt om hjørnet," siger Rolf Habben Jansen på en telefonforbindelse fra Hamborg. 

"Det siger man stadig, og det er især taget til i styrke de seneste ni måneder. På dag til dag-basis ser vi ikke stor vækst, men der er heller ikke tegn på, at det er ved at vælte ud over kanten. Derfor er jeg også forsigtig optimist, når jeg kigger ind i 2020, selvom der er bekymringer for udviklingen i den globale vækst," fortsætter topchefen. 

Comeback i Asien 

Virksomheder
Mærsk-rival følger trop: Sender grøn brændstofregning videre til kunderne
Hapag-Lloyd er verdens femtestørste contaierrederi målt på markedsandele. 

Modsat bl.a. Maersk Line, der er voldsomt eksponeret på handelsruterne mellem Asien og Nordeuropa, har Hapag-Lloyd et rutenetværk, der er spredt ud over det meste af verden. 

Ifølge Rolf Habben Jansen er det en af årsagerne til, at man har formået at løfte indtjeningen, selvom væksten er stilnet af. 

"Det er en fortsættelse af det, der er sket tidligere: Vi har godt styr på omkostningerne, udnyttelse af vores rutenetværk og fornuftige fragtrater. Når man sammensætter det, hjælper det også med at lande et godt resultat," forklarer Rolf Habben Jansen. 

I har mere end fordoblet jeres driftsresultat. Der må da være nogle specifikke ting, som I især er lykkedes med?

"Vi har set en moderat vækst på omkring 1,2 pct. i de første ni måneder, men hvis man går lidt dybere, kan man se, at vi har genskabt vores forretning på de intra-asiatiske ruter, som var et marked, hvor vi ikke tidligere kunne tjene penge. Hvis man ser på resten af vores markeder, vokser vi mellem 2,5-2,7 pct., så det er også et vigtigt element."

"Et andet element er, at vi har forbedret vores cargomix, og det betyder, at vores gennemsnitlige fragtrater er oppe sammenlignet med sidste år." 

Hapag-Lloyd-aktien er steget med hele 208,48 pct. og handles torsdag formiddag i kurs 69,10 euro. 

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis