ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Mads Nipper sætter ord på historisk magtskifte i Grundfos: “Ja, jeg havde set det komme”

Mads Nipper er i dag officielt stoppet som koncernchef for Grundfos.
Arkivfoto: Tor Birk Trads
Mads Nipper er i dag officielt stoppet som koncernchef for Grundfos. Arkivfoto: Tor Birk Trads

Mads Nipper er i dag officielt stoppet som koncernchef for Grundfos.

Den nye adm. direktør hedder nu Poul Due Jensen, som Mads Nipper har arbejdet tæt sammen med i direktionen i løbet af de seneste seks år.

“Poul er en utrolig passioneret og engageret leder. Det, han laver, betyder virkelig noget for ham, og det tror jeg ikke kun er på grund af hans efterhavn. Poul er bare et dybt, dybt engageret menneske, og det smitter til folk omkring ham. Han er hårdtarbejdende og vellidt,” siger Mads Nipper, der pr. 1. januar tiltræder som øverste chef i Ørsted.

Og Mads Nipper er ikke overrasket over, at Grundfos-bestyrelsen har valgt 48-årige Poul Due Jensen, der er tredje generation i pumpevirksomheden, som koncernchef.

Poul Due Jensen var indtil i dag direktør for salg og marketing.

“Poul er gået fra at være en super dygtig salgsdirektør, til at være en rundet leder med indsigt i alle kroge af virksomheden. Så ja, jeg havde bestemt set det komme,” siger Mads Nipper.

Ørsted må vente

Indtil udgangen af året bliver Mads Nipper tilknyttet i en rolle som særlig rådgiver for Poul Due Jensen. Og han afviser samtidig, at han tiltræder tidligere end hidtil udmeldt som adm. direktør i Ørsted

“Det hænger sammen med, at jeg har lavet en aftale med bestyrelsen og Poul, at selvom Poul tiltræder i dag, så er der en række møder både internt og eksternt, som jeg holder fast i året ud. Og så er jeg til rådighed – vi kalder det special advisor – for Poul. Der er jo masser af ting, vi skal tale om, og som vi skal have en løbende dialog omkring,” siger Mads Nipper.

Han erkender, at det er en speciel dag for ham i dag, hvor han efter godt seks år stopper som direktør i Grundfos.

“Jeg har før sagt, at jeg sagtens kunne forestille mig at være blevet pensioneret hos Grundfos. Det er ikke bare slesk tale og billig portvin. Det kunne jeg faktisk,” siger Mads Nipper, der har kaldt de nye udfordringer i Ørsted for et “drømmejob.”


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis