Allerede i januar i år – endnu før ordet “coronakrise” var blevet et af de mest benyttede i luftfarten – antydede topchefen for Københavns Lufthavne Thomas Woldbye, at han havde planer om ikke bare at drive lufthavn, men også at skabe en ny, it-baseret forretning:
“Det er allerede lykkedes os at effektivisere lufthavnen ganske betydeligt ved hjælp af data. Vi har placeret omkring 25 medarbejdere inden for it, proces og optimering ude i organisationen og tæt på den daglige forretning. De har ved hjælp af data, algoritmer og kunstig intelligens kortlagt en masse om passagermønstre ved check-in, igennem security og ved bagagehåndtering. Den viden tror vi, at vi vil kunne sælge til andre lufthavne,” sagde hani januar i år til Børseni en samtale om CPH’s nye strategi.
Præsentationen af et nyt joint venture med Netcompany er altså den konkrete realisering af denne vision. Og Thomas Woldbye er i dag – selv med de gustne kortidsudsigter for luftfart, hvor hans primære kunde SAS er nede med 78 pct. i passagertal – ikke bange for, at timingen med at sælge avanceret it til andre lufthavne er skæv:
“Det her er jo ikke baseret på de næste seks måneder. Det rækker mange år frem. Vi har hele tiden været på jagt efter at skabe nye indtægtskilder, som vi kunne sælge til andre lufthavne ved at bygge på vores egne kompetencer.”
CPH er flere gange kåret som Europas mest effektive. Noget af forklaringen hænger sammen med en fremsynet brug af it og et ti år langt samarbejde med Netcompany som almindelig leverandør på det område.
“Vi kan nu få 50 pct. flere passagerer ind gennem samme checkin-kapacitet som for ti år siden.
Thomas Woldbye, adm. direktør, CPH
“Vi fandt tidligt ud af, at man kunne øge sin kapacitet drastisk, uden at man skulle bygge fysisk om. Vi kan nu få 50 pct. flere passagerer ind gennem samme checkin-kapacitet som for ti år siden og samtidig øge kundetilfredsheden. I gamle dage målte man en lufthavns effektivitet i køareal pr. kvadratmeter pr. passager. Men i realiteten er folk ret ligeglade med køarealets størrelse. Det handler om, at de skal stå i kortest mulig tid på det køareal,” siger CPH-direktøren.
Hvor skal de nye it-systemer fra Smarter Airports så sælges, når de er færdige?
mio. passagerer årligt er den størrelse kunder, som Smarter Airports går efter
“Større lufthavne med mere end fem mio. passagerer årligt er de mest interessante mål. Og frem for europæiske storlufthavne, der er ganske langt fremme i forvejen, så ser vi et stort potentiale i USA og Indien. Amerikanske lufthavne er ikke så langt fremme it-mæssigt, og Indien slås med store kapacitetsproblemer i deres lufthavne,” siger Thomas Woldbye.