Danmarks ældste medicinalvirksomhed kan være på vej i børslisterne herhjemme. Leo Fondet vil dele ejerskabet af Leo Pharma for at sikre, at medicinalkoncernen har penge til dets vækstambitioner og samtidig er robust nok til at modstå potentielle kriser. Novo Nordisk Fondens formand Lars Rebien Sørensen anbefaler børsnotering som den rigtige vej at gå.
“Jeg vil vurdere, at ligesom Lundbeck gjorde det, og vi gjorde det i sin tid, vil det være den rigtige vej at gå
Lars Rebien Sørensen, formand for Novo Nordisk Fonden
“Det skulle nødigt være en begrænsning for selskabets udvikling, at vi var eneejer. Vi skal sikre, at der er de rigtige rammer og den rigtige fleksibilitet til at kunne tilføre kapital til selskabet på den lange bane,” siger Jesper Mailind, der er adm. direktør for Leo Fondet.
Leo Fondet blev etableret i 1984 af topchef og ejer Knud Abildgaard, der var svigersøn til stifteren August Kongstad, som også havde en hånd med i stiftelsen af Nordisk Insulinlaboratorium, der senere blev til Novo Nordisk. Fondet blev stiftet med det formål at sikre Leo Pharmas overlevelse.
““Her over de senere år, har Leo Fondets bestyrelse overvejet og drøftet indgående, hvorvidt en fortsættelse af vores eneejerskab vil være den bedste langsigtede ejerskabsmodel for Leo Pharma,” siger Jesper Mailind og understreger, at medicinalkoncernens nye 2030-strategi aktualiserer behovet.Det skulle nødigt være en begrænsning for selskabets udvikling, at vi var eneejer
Jesper Mailind, adm. direktør i Leo Fondet
“Leo Pharma er velfinansieret på kort sigt, så det er ikke sådan, at vi har et umiddelbart kapitalbehov, men vi må bare imødese, at med den strategi, der er lagt, og det faktum, at vi er inden for life-science, så er det en industri, som kræver store investeringer, og der er betydelige risici. Så derfor ser vi for os, at vi skal skabe en langsigtet mulighed, for at selskabet kan tiltrække yderligere kapital over tid,” siger Jesper Mailind.
Spørger man Lars Rebien Sørensen, der er formand for Novo Nordisk Fonden, kan Leo Fondet vælge at få en strategisk medejer og dermed adgang til kapital og måske muskler inden for markedsføring m.m.
“Men gør man det, afskriver man også en del handlefrihed på længere sigt, så min anbefaling vil være at forsøge at se, om man kan rejse kapital på børsen,” siger den erfarne medicinmand, der har været tilknyttet Novo Nordisk siden 1982.
mia. kr. omsætter Leo Pharma for årligt
Han har hætteglas med insulin stående på sit kontor, hvor Novo Nordisks ophav fremgår, idet der står “Løven” på glasset. Lars Rebien synes, at det er rigtig fornuftigt, at Leo Fondet kigger på ejerstrukturen; hvis medicinalkoncernen kun har én ejer, kan selskabet komme i en situation med kapitalknaphed, der ikke sikrer optimal udnyttelse af den viden og de kompetencer, der er i selskabet.
“Men en børsnotering er “no free lunch”, for det betyder et opgør med den historisk lukkede ledelsesstruktur, der har været, og det vil for evigt betyde en ændring i transparens, rapporteringsforhold m.m. Men jeg vil vurdere, at ligesom Lundbeck gjorde det, og vi gjorde det i sin tid, vil det være den rigtige vej at gå,” siger Lars Rebien Sørensen.
Vækststrategien frem mod 2030 betyder, at Leo Pharma vil gå fra at være førende på topikale lægemidler til hudsygdomme, hvilket er alle lægemidler, der smøres på huden i form af salver, cremer og geler, til at være førende på alle områder, også inden for biologiske lægemidler.
Det vil kræve et anseeligt milliardbeløb at nå dertil, og Leo Pharma lægger op til at fjerne op mod 650 job over de næste 2-3 år og samtidig skabe 400 nye job. Om Leo Fondet vælger at børsnotere Leo Pharma for at klare jobbet og finansiere vækstambitionerne, vil Jesper Mailind endnu ikke afsløre.
“Vi skal prøve at vurdere sammen med kompetente rådgivere, hvad der vil være af forskellige alternativer, og så må vi komme frem til den løsning, som vil være den bedste langsigtede løsning for Leo Pharma og for Leo Fondet. Alt er åbent,” siger Jesper Mailind.
Hvor langt vil I være villige til at gå ned i ejerandel?
“Det er for tidligt at udtale sig om, men det er helt klart, at fonden skal altid være den kontrollerende aktionær i selskabet. Hvis man kigger på nogle af de andre selskaber i Danmark, er det noget, hvor der har været en udvikling over tid. Vi begynder den rejse nu,” siger Jesper Mailind.
Har I talt med de andre danske fonde om deres erfaringer?
“Vi taler altid med mange forskellige, både kollegaer og rådgivere. Så ja, vi har naturligvis lyttet til gode råd,” siger Jesper Mailind.
Hvad har rådene været?
“Jeg kan ikke komme ind på noget specifikt, men der er ingen tvivl om, at muligheden for at kunne tiltrække kapital over tid, har været væsentligt for alle,” siger Jesper Mailind.
Hvad er de mulige faldgruber, når I bevæger jer ind på den sti her?
“Det er noget af det, vi skal være klare på, og vi er så tidligt i processen, at jeg synes, at jeg ikke kan være klar på at redegøre fuldstændigt for dem. Vi har ikke alle svarene endnu,” siger Jesper Mailind.
Hvornår træffer I en beslutning?
“Det er svært, for vi er lige gået i gang, og vi har ikke det fulde overblik over hvor lang en proces det er. Når man starter sådan en proces, er det vigtigt at finde den rigtige langsigtede løsning, men jeg vil da umiddelbart vurdere, at det ikke kommer til at tage fem år,” siger Jesper Mailind.
