Salget af diabetesmidlet Ozempic og vægttabsmedicinen Wegovy ramte ikke helt aktiemarkedets forventning og presser værdien af Novo Nordisk onsdag morgen. Ifølge ledelsen er der ingen grund til bekymring.
Udvidelsen af produktionen har sikret, at medicinalkoncernen nu kan honorere dobbelt så mange recepter i USA som ved indgangen til året, og konkurrencen påvirker endnu ikke Novo Nordisks evne til at skabe salg.