ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Kasi-Jesper og familie vinder sag mod Skat om trecifret millionkrav

Opdateret 10. 28Dommen er faldet i skattesagerne mellem Skat og Jesper "Kasi" Nielsen og familie. Den falder ud til Kasi-familiens fordel, hvilket betyder, at Skat ikke har et millionkrav af de helt store til gode hos familien.

"Landsretten har givet familien medhold i, at selskabets sponsorater af Brøndby IF og AG Håndbold må anses for erhvervsmæssige og ikke udtryk for maskeret udlodning til familien," lyder dommen.

Østre landsret har bestemt, at Skat nu skal foretage en fornyet bedømmelse af, i hvilket omfang udgifterne til sponsoraterne i årene 2009-2011 er fradragsberettigede som driftsudgifter, reklameudgifter eller repræsentationsudgifter.

Fradrag i millionklassen

Sagerne startede tilbage i 2011, hvor Skat indledte en kontrol af Jesper Nielsens familieselskab, Kasi Aps, der tjente styrtende på salg af Pandora-smykker i specielt Tyskland. I den forbindelse slog Skat ned på selskabets sponsorater af sportsklubberne Brøndby IF og AG København.
Læs også: Kasi-Jesper: Jeg er aldrig færdig med Danmark

Familieselskabet, der foruden Jesper Nielsen har søsteren Annette Nielsen og moren Dorthe Nielsen i direktionen, har forklaret, at de indgik sponsoraftalerne for at promovere Kasi-navnet, så det ville blive nemmere for virksomheden at tiltrække nye og andre forretningspartnere end Pandora - og nye medarbejdere. Og den forklaring finder Østre Landsret altså plausibel.

Skat er derimod af den opfattelse, at de to sponsorater havde til formål at pleje familien Nielsens egne interesser. Skat betragter sponsoraterne som maskeret udbytte til aktionærerne i Kasi Aps, altså Jesper Nielsen og hans familie, og Skat mener derfor ikke, at sponsoraterne kunne trækkes fra i skat, og derfor mener Skat, at myndigheden har et trecifret millionbeløb til gode hos familien Nielsen.

Den udlægning gav Landsskatteretten Skat medhold i i 2016. Ifølge Jesper Nielsen drejer sagen sig om ikke mindre end 272 mio. kr.

Forventede ikke at vinde

Det var helt tydeligt forud for dagens dom, at Jesper Nielsen ikke forventede en sejr.

"Det ville have betydning, hvis vi vandt. Vi anskuer det jo lidt anderledes end jer sensationsjournalister, der gerne vil se mennesker hænge i galgen. De kan ikke straffe os mere, end de har gjort. Men hvis vi bliver frikendt, får vi jo vores aktiver tilbage igen, men vi kalkulerer ikke med det," sagde han til Børsen tidligere på ugen.

Forventer en ankesag i Højesteret

Jesper Nielsens forventning før dommen var også, at den ikke vil være det sidste punktum i sagen. Uanset udfaldet, forventede han, at taberen ville anke.
Virksomheder
Kasi-Jesper scorer 90 mio på licenser i smykkefirma

"Den er så principiel, at den skal i Højesteret. Jeg tror også, at hvis Skat taber, så anker de den. Hvis vi taber den, så anker vi den i hvert fald, fordi vi mener ikke, vi har gjort noget forkert," sagde han forud for dommen.

Erhvervsmanden er bedst kendt for sit smykkeeventyr med Pandora i Tyskland, Schweiz og Østrig, der også sidenhen er endt i en sag om, hvorvidt Pandora skylder Jesper "Kasi" Nielsen 761 mio. kr. Eller 0 kr., som Pandora hævder.

Siden da har Jesper Nielsen startet og gået konkurs med Endless Jewelry, og i 2016 startede han Amazing Jewelry, der i dag består af 34 butikker i 11 lande.

Konsekvensen ved en tabt sag ville have være en personlig konkurs. I august gik Jesper Nielsens familieselskab og moderselskabet bag Kasi Aps, Dojajean Holding konkurs.

Generelt
Svindelanklagede skatte-Sven: "Der foregår snyd alle steder, hvor der er penge involveret"
Børsen arbejder på at få kommentarer fra de involverede parter.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis