Børsen fortæller gennem seks kapitler den turbulente og ganske underholdende historie om Pandoras vilde liv med ned- og heldigvis også opture.
Her får du femte del i fortællingen om Pandora, der er gået så grueligt meget igennem, men har sat kurs mod den lykkelige slutning.
KAPITEL 5:ET COMEBACK AF DIMENSIONER
En efterårsdag i 2011 gik to venner og forretningsmænd ned af Strøget i København. De havde en time at slå ihjel og brugte den på at gå turen fra Højbro Plads til Rådhuspladsen. De kom til at diskutere Pandora, der på det tidspunkt var sendt i knæ nær kurs 40.
"Vi blev enige om, at til den pris kunne det ikke gå helt skidt, så vi gik ind i en bank på vejen og købte begge for 100.000 kr. Pandora-aktier. Dem kan vi i dag tjene 1 mio. kr. på hver ved at sælge," siger den svært tilfredse investor.
Det står i kontrast til de forurettede aktionærer, der har tabt tilsvarende beløb på Pandoras kurskollaps, men fortæller også historien om et comeback af dimensioner for smykkeeventyret.
På en enkelt børsdag i august 2011 tabte Pandora 12 mia. kr. og tillid for meget mere. Smykkekoncernen blev sendt ned under 5 mia. kr., men er i dag 50 mia. kr. mere værd. Referencer til den alvorlige nedjustering, der hev tæppet væk under væksthistorien hos børsnovicen Pandora, slipper selskabet formentlig aldrig af med, men dommedagstoner er erstattet af det faktum, at markedsværdien er fordoblet siden børsnoteringen.
Trods brændte fingre købte flere af de store finanshuse ret hurtigt ind i ledelsens genopretningsplan om at holde sig til middelklassens købekraft. I dag er også udenlandske penge på vej tilbage i smykkeaktien, og de danske kapitalforvaltere ligger med store portioner Pandora-aktier.
"Vi har aldrig troet, at det ville gå helt galt. Det var i stedet et spørgsmål, om det blev en vækstcase eller en accept af, at forretningen ikke blev meget større. Så handler det om at købe yderligere op eller ej – ikke sælge stort ud," lyder det fra Danske Capitals Jesper Poll.
De bankuddannede talknusere ser et stort fremtidigt potentiale i Pandora med den brede opfattelse, at der er meget mere at hente i et lukrativt globalt marked, hvor Pandora sidder solidt på sit store og appetitlige kagestykke.
"Pandora har været god til at se, hvor problemet var, og få rettet ind. Vi var helt klart nervøse som de andre investorer, men i takt med at vi blev mere og mere overbeviste om investeringscasen, har vi øget beholdningen stille og roligt," fortæller PFA's Jesper Langmack.
I dag tømmer Pandora lageret næsten fem gange om året, hvilket må skabe misundelse på rigtig mange direktionsgange.
Selv om Pandora var på det forkerte spor, har alle regnskabsårene leveret et stærkt cashflow og milliardoverskud.
"Den grundlæggende forretning, som vi købte ind i fra starten, har vist sig at holde vand. Produktionen i Thailand har givet konkurrencedygtige priser på produkterne, hvor det kun i en periode gik styringsmæssigt galt, men som det bagefter lykkedes at rette op på," mener Claus Wiinblad fra ATP.
Axcel-direktør Christian Frigast holder fast i det rigtige i at sende Pandora på børsen i efteråret 2010. Han forstår udmærket ATP og andre investorer, der med de store tab havde ret til at være sure.
"Vi havde også på papiret tabt mange penge. Men det gør ikke børsnoteringen forkert. Vi havde bevidst valgt de bedste rådgivere til at undersøge Pandora, og banker som Nordea, Morgan Stanley og Goldman Sachs samt vores rådgiver Rothschild børsnoterer ikke en virksomhed, der ikke er klar," understreger Christian Frigast.
Smykkeforretningen voksede så kraftigt, at Axcel også så det som sin pligt at hente nogle af værdierne tilbage til sine investorer. Trods milliardindkasseringen var Axcel og stifterne med over 50 pct. af Pandora stadig de langt største aktionærer.
"Vi løb ikke væk. Det hverken ville eller kunne vi," forsvarer Christian Frigast.
Claus Wiinblad husker tydeligt sine ord fra generalforsamlingen i 2012 og glæder sig som investor over at stå med et helt andet selskab i dag.
"Pandora er kommet godt igennem sin krise og skal have ros for at have taget en hård medicin mod sine problemer. Det er sin sag at tage for 800 mio. kr. varer retur, som allerede er leveret til kunderne," siger ATP's aktieoverhoved.
Allan Leighton vil ikke bruge sine kræfter på den fortid, som Claus Wiinblads tale for to et halvt år siden indrammede. Det afgørende for ham er, hvor Pandora er i dag.
"Alle vil gerne tale om 2011, men det handler i stedet om at sælge i dag og bygge op til i morgen. Jeg mener, at tallene taler for sig selv og viser en forretning i rigtig god form," lyder det selvsikkert fra den afgående topchef.
Læs videre i kapitel 6:
Læs den samlede fortælling om Pandoras fald og genrejsning:
Her får du femte del i fortællingen om Pandora, der er gået så grueligt meget igennem, men har sat kurs mod den lykkelige slutning.
KAPITEL 5:ET COMEBACK AF DIMENSIONER
En efterårsdag i 2011 gik to venner og forretningsmænd ned af Strøget i København. De havde en time at slå ihjel og brugte den på at gå turen fra Højbro Plads til Rådhuspladsen. De kom til at diskutere Pandora, der på det tidspunkt var sendt i knæ nær kurs 40.
"Vi blev enige om, at til den pris kunne det ikke gå helt skidt, så vi gik ind i en bank på vejen og købte begge for 100.000 kr. Pandora-aktier. Dem kan vi i dag tjene 1 mio. kr. på hver ved at sælge," siger den svært tilfredse investor.
Det står i kontrast til de forurettede aktionærer, der har tabt tilsvarende beløb på Pandoras kurskollaps, men fortæller også historien om et comeback af dimensioner for smykkeeventyret.
På en enkelt børsdag i august 2011 tabte Pandora 12 mia. kr. og tillid for meget mere. Smykkekoncernen blev sendt ned under 5 mia. kr., men er i dag 50 mia. kr. mere værd. Referencer til den alvorlige nedjustering, der hev tæppet væk under væksthistorien hos børsnovicen Pandora, slipper selskabet formentlig aldrig af med, men dommedagstoner er erstattet af det faktum, at markedsværdien er fordoblet siden børsnoteringen.
Trods brændte fingre købte flere af de store finanshuse ret hurtigt ind i ledelsens genopretningsplan om at holde sig til middelklassens købekraft. I dag er også udenlandske penge på vej tilbage i smykkeaktien, og de danske kapitalforvaltere ligger med store portioner Pandora-aktier.
"Vi har aldrig troet, at det ville gå helt galt. Det var i stedet et spørgsmål, om det blev en vækstcase eller en accept af, at forretningen ikke blev meget større. Så handler det om at købe yderligere op eller ej – ikke sælge stort ud," lyder det fra Danske Capitals Jesper Poll.
De bankuddannede talknusere ser et stort fremtidigt potentiale i Pandora med den brede opfattelse, at der er meget mere at hente i et lukrativt globalt marked, hvor Pandora sidder solidt på sit store og appetitlige kagestykke.
"Pandora har været god til at se, hvor problemet var, og få rettet ind. Vi var helt klart nervøse som de andre investorer, men i takt med at vi blev mere og mere overbeviste om investeringscasen, har vi øget beholdningen stille og roligt," fortæller PFA's Jesper Langmack.
I dag tømmer Pandora lageret næsten fem gange om året, hvilket må skabe misundelse på rigtig mange direktionsgange.
Selv om Pandora var på det forkerte spor, har alle regnskabsårene leveret et stærkt cashflow og milliardoverskud.
"Den grundlæggende forretning, som vi købte ind i fra starten, har vist sig at holde vand. Produktionen i Thailand har givet konkurrencedygtige priser på produkterne, hvor det kun i en periode gik styringsmæssigt galt, men som det bagefter lykkedes at rette op på," mener Claus Wiinblad fra ATP.
Axcel-direktør Christian Frigast holder fast i det rigtige i at sende Pandora på børsen i efteråret 2010. Han forstår udmærket ATP og andre investorer, der med de store tab havde ret til at være sure.
"Vi havde også på papiret tabt mange penge. Men det gør ikke børsnoteringen forkert. Vi havde bevidst valgt de bedste rådgivere til at undersøge Pandora, og banker som Nordea, Morgan Stanley og Goldman Sachs samt vores rådgiver Rothschild børsnoterer ikke en virksomhed, der ikke er klar," understreger Christian Frigast.
Smykkeforretningen voksede så kraftigt, at Axcel også så det som sin pligt at hente nogle af værdierne tilbage til sine investorer. Trods milliardindkasseringen var Axcel og stifterne med over 50 pct. af Pandora stadig de langt største aktionærer.
"Vi løb ikke væk. Det hverken ville eller kunne vi," forsvarer Christian Frigast.
Claus Wiinblad husker tydeligt sine ord fra generalforsamlingen i 2012 og glæder sig som investor over at stå med et helt andet selskab i dag.
"Pandora er kommet godt igennem sin krise og skal have ros for at have taget en hård medicin mod sine problemer. Det er sin sag at tage for 800 mio. kr. varer retur, som allerede er leveret til kunderne," siger ATP's aktieoverhoved.
Allan Leighton vil ikke bruge sine kræfter på den fortid, som Claus Wiinblads tale for to et halvt år siden indrammede. Det afgørende for ham er, hvor Pandora er i dag.
"Alle vil gerne tale om 2011, men det handler i stedet om at sælge i dag og bygge op til i morgen. Jeg mener, at tallene taler for sig selv og viser en forretning i rigtig god form," lyder det selvsikkert fra den afgående topchef.
Læs videre i kapitel 6:
Læs den samlede fortælling om Pandoras fald og genrejsning:
