Børsen Top1000 fortæller gennem seks kapitler den turbulente, spektakulære og ganske underholdende historie om Pandoras vilde liv med ned- og heldigvis også opture.
Her får du anden del i fortællingen om Pandora, der er gået så grueligt meget igennem, men har sat kurs mod den lykkelige slutning.
KAPITEL 2:DE TUNGE DRENGE RYKKER IND
Christian Frigast tager sig tid til at finde den udvalgte tabel, der viser Axcels historie i Pandora. Da kapitalfondchefen i marts 2008 satte sin underskrift på købet af 60 pct. af aktierne, var den 28-årige smykkeproducent ikke en samlet virksomhed.
Koncernen Pandora fandtes ikke, men de talkyndige kapitalfondsdrenge spottede en spredt virksomhed, hvis tre enheder i Brøndby, Thailand og USA gemte en omsætning på 1,1 mia. kr. og en indtjening på lige under det halve.
"Den konsoliderede virksomhed, som ingen kunne se, tjente så meget," siger Christian Frigast om den halve mia. kr., som hans pegefinger har svært ved at komme væk fra på A4-arket.
Han var ikke i tvivl om at have fundet et usædvanligt selskab, hvis liv under radaren år på år løftede forretningen med tocifrede vækstrater. En håndfuld kapitalfonde var blevet afvist af stifterfamilien anført af Per Enevoldsen, men Axcel blev inviteret indenfor.
Ud over at have prøvet kræfter med familieejede virksomheder før, er Christian Frigast sikker på, at Axcels erfaring med asiatisk og især thailandsk produktion gennem ejerskabet af Georg Jensen og Royal Copenhagen var nøglen til at lirke låsen op.
Per Enevoldsen har aldrig lagt skjul på, at smykkeproduktionen i Gemopolis i udkanten af Bangkok er kernen i hans livsværk, og de 1,8 mia. kr. til familien fra Axcel, ønsket om ikke selv at bygge fundamentet for virksomhedens næste kapitel samt muligheden for at dedikere sig til produktionen på fabrikken i Thailand, afgjorde sagen for guldsmeden.
Efter at have gået smykkeproducenten efter med en finansiel tættekam udpegede Christian Frigasts hold syv strategiske punkter, hvor kapitalfonden ville sætte ind for at accelerere og forbedre vækstforretningen. Og så gik det stærkt. Rigtigt stærkt, hvilket stadig er kendetegnet ved nutidens Pandora.
"En række af de punkter lykkedes hurtigere, end vi gik og regnede med. Det betød også, at virksomheden voksede hurtigere end ventet," fortæller Christian Frigast om den investering, ingen kapitalfond i Europa har kunnet overgå i afkast.
Omsætningen var i børsnoteringsåret sendt op i 6,7 mia. kr. med en indtjening på 2,4 mia. kr. og den thailandske produktionsstyrke tredoblet.
Ud over listen med de syv konkrete punkter begyndte Axcel ved sin entre på næste strategiske træk; at købe sig til majoritetsposter i distributionspartnerne. Den ene var den energiske iværksætter Jesper "Kasi" Nielsen, der med sit Kasi Group stod for salget af Pandora-smykker i tysktalende lande. På årets første dag i 2010 solgte han 51 pct. af sin forretning til Axcel og den resterende del ved Pandoras børsnotering.
"Axcel anede ikke, hvad de købte. Axcel tog chancen, og det er det mest heldige køb i en kapitalfonds historie," siger Jesper Nielsen.
Christian Frigasts mange taltunge papirer på bordet viser en anden tilgang til Axcels opkøb. Men han medgiver, at det var en klar strategi fra kapitalfonden at eje majoritetsposter i distributørerne. Ud over fuld kontrol over et ekstra led i værdikæden kunne Pandora bogføre et betydeligt indtjeningsløft.
Den vilde vækst skulle ikke stoppe her, og det gjorde den heller ikke.
Læs videre i kapitel 3:
Læs den samlede fortælling om Pandoras fald og genrejsning:
Her får du anden del i fortællingen om Pandora, der er gået så grueligt meget igennem, men har sat kurs mod den lykkelige slutning.
KAPITEL 2:DE TUNGE DRENGE RYKKER IND
Christian Frigast tager sig tid til at finde den udvalgte tabel, der viser Axcels historie i Pandora. Da kapitalfondchefen i marts 2008 satte sin underskrift på købet af 60 pct. af aktierne, var den 28-årige smykkeproducent ikke en samlet virksomhed.
Koncernen Pandora fandtes ikke, men de talkyndige kapitalfondsdrenge spottede en spredt virksomhed, hvis tre enheder i Brøndby, Thailand og USA gemte en omsætning på 1,1 mia. kr. og en indtjening på lige under det halve.
"Den konsoliderede virksomhed, som ingen kunne se, tjente så meget," siger Christian Frigast om den halve mia. kr., som hans pegefinger har svært ved at komme væk fra på A4-arket.
Han var ikke i tvivl om at have fundet et usædvanligt selskab, hvis liv under radaren år på år løftede forretningen med tocifrede vækstrater. En håndfuld kapitalfonde var blevet afvist af stifterfamilien anført af Per Enevoldsen, men Axcel blev inviteret indenfor.
Ud over at have prøvet kræfter med familieejede virksomheder før, er Christian Frigast sikker på, at Axcels erfaring med asiatisk og især thailandsk produktion gennem ejerskabet af Georg Jensen og Royal Copenhagen var nøglen til at lirke låsen op.
Per Enevoldsen har aldrig lagt skjul på, at smykkeproduktionen i Gemopolis i udkanten af Bangkok er kernen i hans livsværk, og de 1,8 mia. kr. til familien fra Axcel, ønsket om ikke selv at bygge fundamentet for virksomhedens næste kapitel samt muligheden for at dedikere sig til produktionen på fabrikken i Thailand, afgjorde sagen for guldsmeden.
Efter at have gået smykkeproducenten efter med en finansiel tættekam udpegede Christian Frigasts hold syv strategiske punkter, hvor kapitalfonden ville sætte ind for at accelerere og forbedre vækstforretningen. Og så gik det stærkt. Rigtigt stærkt, hvilket stadig er kendetegnet ved nutidens Pandora.
"En række af de punkter lykkedes hurtigere, end vi gik og regnede med. Det betød også, at virksomheden voksede hurtigere end ventet," fortæller Christian Frigast om den investering, ingen kapitalfond i Europa har kunnet overgå i afkast.
Omsætningen var i børsnoteringsåret sendt op i 6,7 mia. kr. med en indtjening på 2,4 mia. kr. og den thailandske produktionsstyrke tredoblet.
Ud over listen med de syv konkrete punkter begyndte Axcel ved sin entre på næste strategiske træk; at købe sig til majoritetsposter i distributionspartnerne. Den ene var den energiske iværksætter Jesper "Kasi" Nielsen, der med sit Kasi Group stod for salget af Pandora-smykker i tysktalende lande. På årets første dag i 2010 solgte han 51 pct. af sin forretning til Axcel og den resterende del ved Pandoras børsnotering.
"Axcel anede ikke, hvad de købte. Axcel tog chancen, og det er det mest heldige køb i en kapitalfonds historie," siger Jesper Nielsen.
Christian Frigasts mange taltunge papirer på bordet viser en anden tilgang til Axcels opkøb. Men han medgiver, at det var en klar strategi fra kapitalfonden at eje majoritetsposter i distributørerne. Ud over fuld kontrol over et ekstra led i værdikæden kunne Pandora bogføre et betydeligt indtjeningsløft.
Den vilde vækst skulle ikke stoppe her, og det gjorde den heller ikke.
Læs videre i kapitel 3:
Læs den samlede fortælling om Pandoras fald og genrejsning:
