Det er gået de færreste forbi, at detailhandlen og byggeindustrien mangler varer. Årsagen er en blanding af covid-19, fabriksnedlukninger, flaskehalse og stor efterspørgsel. Transportindustrien tjener penge som aldrig før, men slås med utilfredse kunder og historisk lav rettidighed. Coronakrisen har desuden slået en streg under, at infrastrukturen i verdens største havne i USA og Kina er forældet.
Først og fremmest at udbuddet af især elektronikvarer er mindre end før coronakrisen. Det har længe været kendt, at den globale mangel på mikrochip har fået flere bilfabrikanter til midlertidigt at lukke en række produktlinjer, og at bl.a. Sony har store problemer med at producere dets storsællert, spilkonsollen Playstation 5.