ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Jørgen Buhl om sin exit: Bjerget blev for stort

Afgående topchef Jørgen Buhl Rasmussen beklager, at Carlsberg-aktien er blevet 8 pct. mindre værd under hans ledelse.

Det har været en uoverkommelig opgave at få bryggeriets største vækstsatsning, Rusland, til at folde sig ud, siger Buhl Rasmussen efter fremlæggelsen af regnskabet for 2014, hvor nyheden om hans afgang til fordel for hollanske Cees 't Hart dominerer.

"Det er desværre ikke lykkedes at skabe værdi til aktionærerne. Men vi har haft et bjerg, som vi skulle over. Der skal ændres rigtig meget for at sikre indtjeningen, når Østeuropa er gået fra udgøre 50 pct. af forretningen i 2008 til 20 pct.," siger Jørgen Buhl Rasmussen.

Virksomheder
Niels Lunde: Derfor har Jørgen Buhl været en skuffelse
Han accepterer, at det ikke er lykkedes ham at løse den gordiske knude i Rusland, han gennem sin tid i spidsen for Carlsberg siden efteråret 2007 har kæmpet indædt med - og tabt.

"Det er en del af livets spil, og jeg går fra Carlsberg med god samvittighed. Man skal ikke hænge på, bare fordi verden er gået anderledes, end man har håbet," lyder det fra Jørgen Buhl Rasmussen, der nu åbner for bestyrelsesposter i stedet for daglig ledelse.

Mener det han siger

Det er vigtigt for ham at påpege, at han først har sidste dag som øverste ansvarlig for bryggeriet midt i juni og "ikke engang er tæt på et farvel til Carlsberg endnu" med den pointe, at der ikke bliver pillet ved farten og retningen i bryggerimaskinen i hans fravær.

"Så kan vi altid se, hvad der sker på den anden side af juni. Men det bliver ikke et nyt CEO-job. Det er helt sikkert," fastslår topchefen.

Virksomheder
Jørgen Buhls exit har været planlagt siden efteråret
Han understreger sin enighed med bestyrelsesformand Flemming Besenbacher om, at tiden er kommet, til at han og Carlsbergs veje skilles, og at der derfor ikke har været tale om en fyring.

"Jeg har sagt, at timingen er rigtig for mig. Det havde jeg ikke sagt, hvis jeg ikke mente det," siger Jørgen Buhl.

Formand tænkt sig grundigt om

Flemming Besenbacher er tilfreds med sin topchefs indsats, der har bragt Carlsberg op i superligaen i den globale bryggerisektor, men hans ansvar som formand er hele tiden at sikre, at den rette er i front til at skabe fremtidig succes.

Carlsberg er i dag et internationalt og stærkere Carlsberg, og her er mit job at sikre kontinuitet i øverste ledelseslag. På et møde i efteråret blev Jørgen og jeg enige om, at tidspunktet var kommet til et skifte, og så er toget kørt fra perronen, og jeg mener, at vi har fundet den rette afløser til Jørgen," siger Flemming Besenbacher.

Carlsberg lægger op til et nyt fald i driftsindtjeningen i 2015, hvilket er femte år i træk, at Carlsberg svinder ind. Med gode resultater i Vesteuropa og høj vækst i Asien, er det Rusland og Ukraines skyld, at Carlsberg er hægtet af både aktiemarkedet og klodens øvrige store bryggerier.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis