Status for Jørgen Buhl Rasmussens knap otte år som topchef i Carlsberg? Han er lykkedes med flere vigtige initiativer og han har løftet Carlsberg til et internationalt niveau, men det overskygges af de alvorlige problemer i Rusland.
Den ubarmhjertige konklusion bliver derfor at hans forløb har været en skuffelse.
Forhistorien kort:
Jørgen Buhl Rasmussen tiltrådte i 2007 og tog over efter Nils Smedegaard Andersen. Han gjorde bryggeriet mere internationalt. Han hentede nye kompetencer ind i ledelsen fra udlandet og han indførte et nyt syn på ledelse i Carlsberg med afsæt i det han havde lært hos Gillette om såkaldte Fast Moving Consumer Goods (FMCG). FMCG virksomheder laver populært sagt alt det som vi kan køber i supermarkedet, det vil sige mælk, tandpasta, barberskum – og øl.
Jørgen Buhl Rasmussens har hele tiden opfattet Carlsberg som en FMCG—virksomhed, hvor det gælder om at udføre to discipliner på samme tid: Du skal bygge brands op over for kunderne, og så skal du effektivisere din produktion. Det har Jørgen Buhl Rasmussens gjort, og hvor Nils Smedegaard Andersen optimerede det enkelte bryggeri, har Jørgen Buhl Rasmussens optimeret bryggerierne på tværs af landegrænserne. Der er gennemført voldsomme og rationaliseringer, hvilket har øget værdiskabelsen.
Til almindelig overraskelse er det også lykkedes at øge lønsomheden på det vigtige vesteuropæiske marked, hvor lederen Jørn Tolstrup Rohde har præsteret små mirakler og trukket penge ud af det som han kalder for ”pockets of growth”. Og i Kina er det lykkedes at styrke tilstedeværelsen, måske ikke i kraft af spektakulære opkøb, men i mindre skridt.
Alt sammen initiativer som har været til gavn for Carlsberg. Absolut.
Troværdighed svækket
Disse gode resultater overskygges imidlertid af krisen i Rusland. Da Carlsberg sammen med hollandske Heineken købte Scottish & Newcastle i 2008, fik man kontrol over de lukrative forretninger i Rusland og Østeuropa. Det var ved den lejlighed at Jørgen Buhl Rasmussens erklærede at Carlsberg skulle være "verdens hurtigst voksende globale bryggeri”. Hurtigt efter overtagelsen kom problemerne med afgiftsforhøjelser og politiske initiativer som modarbejdede salget af øl og den aktuelle krise mellem Rusland og Ukraine har forværret disse problemer.
Ret beset har Jørgen Buhl Rasmussens ikke været i stand til at give et kvalificeret bud på, hvordan han vil løfte Carlsberg ud af den russiske krise, men har blot gentaget at han er overbevist om at den strategiske beslutning om at være til stede i Rusland er rigtig på langt sigt. Han har holdt fast i sin ambition om at være "verdens hurtigst voksende globale bryggeri”, selv om den bliver umulig at opfylde så langt frem i tiden, øjet rækker. Den slags svækker en topchefs troværdighed. Det er en ærlig sag at love mere end man kan holde, det er skidt når man nægter at indrømme det som alle kan se. Ja, faktisk siger Jørgen Buhl Rasmussen til borsen.dk, at: ”Vi har gjort det godt i Rusland på trods af de mange udfordringer, og nu handler det om med det afsæt at tage Carlsberg til det næste niveau”. Sådan en udtalelse tyder ikke på nogen stærk selverkendelse.
I Carlsberg har de utvivlsomt spurgt sig selv mange gange om det var en fejl at eksponere sig så hårdt i Rusland. Det ville være urimelig bagklogskab at kritisere beslutningen fra 2008, nu hvor vi alle ved hvordan det gik, og ingen kan vide, hvordan det kommer til at gå i Rusland.
I stedet kan man konstatere, at Carlsbergs forløb i Rusland er lærerigt for andre: Der er altid en risiko ved store opkøb. Den iagttagelse er lærerig i sig selv, men den udstiller også det dilemma, som Carlsbergs kommende topchef hollandske Cees t’Hart står i: Bryggeriets hovedaktionær Carlsbergfondets Flemming Besenbacher har flere gange udtalt offentligt at han ønsker ”transformationelle opkøb”, mens de institutionelle investorer er mere orienteret mod værdiskabelsen og frygter at et opkøb vil ske for dyrt.
Det skuffende forløb med overtagelsen af Scottish & Newcastle styrker denne frygt. En eventuel kapitaludvidelse vil presse aktiekursen, så hvorfor skal disse aktionærer egentlig holde fast i Carlsberg-aktien, når de modsat hovedaktionæren Carlsbergfondet blot kan flytte deres aktier til et andet stort bryggeri?
Hvordan vil Cees t’ Hart håndtere det dilemma? Hvordan vil han skabe den vækst som alle aktionærer har ventet på så længe? Det skal blive interessant at se. Til gengæld skal man ikke forvente nogle overraskelser eller nemme løsninger på krisen i Rusland. Carlsberg sidder fast i det marked og Cees t’ Hart har næppe nogle tricks i ærmet som ingen har hørt om før.
Arla-topchef nævnt
Bonusinfo: I dansk erhvervsliv har snakken gået i et stykke tid om hvem der en skulle afløse Jørgen Buhl Rasmussen, når den dag kom. De fleste var enige om at Peder Tuborgh, topchef i Arla Foods var den naturlige kandidat: Peder Tuborgh har succes, han leder en FMCG-virksomhed som minder om Carlsberg og han har vist at kan lede en global virksomhed med vigtige forretninger i Rusland og Kina.
Hvorvidt Peder Tuborgh er blevet spurgt om jobbet vides ikke, men interessant er det at Cees t’Harts profil matcher Peder Tuborghs profil, især at han har vist, at han kan lede en international FMCG-virksomhed.
Den ubarmhjertige konklusion bliver derfor at hans forløb har været en skuffelse.
Forhistorien kort:
Jørgen Buhl Rasmussen tiltrådte i 2007 og tog over efter Nils Smedegaard Andersen. Han gjorde bryggeriet mere internationalt. Han hentede nye kompetencer ind i ledelsen fra udlandet og han indførte et nyt syn på ledelse i Carlsberg med afsæt i det han havde lært hos Gillette om såkaldte Fast Moving Consumer Goods (FMCG). FMCG virksomheder laver populært sagt alt det som vi kan køber i supermarkedet, det vil sige mælk, tandpasta, barberskum – og øl.
Jørgen Buhl Rasmussens har hele tiden opfattet Carlsberg som en FMCG—virksomhed, hvor det gælder om at udføre to discipliner på samme tid: Du skal bygge brands op over for kunderne, og så skal du effektivisere din produktion. Det har Jørgen Buhl Rasmussens gjort, og hvor Nils Smedegaard Andersen optimerede det enkelte bryggeri, har Jørgen Buhl Rasmussens optimeret bryggerierne på tværs af landegrænserne. Der er gennemført voldsomme og rationaliseringer, hvilket har øget værdiskabelsen.
Til almindelig overraskelse er det også lykkedes at øge lønsomheden på det vigtige vesteuropæiske marked, hvor lederen Jørn Tolstrup Rohde har præsteret små mirakler og trukket penge ud af det som han kalder for ”pockets of growth”. Og i Kina er det lykkedes at styrke tilstedeværelsen, måske ikke i kraft af spektakulære opkøb, men i mindre skridt.
Alt sammen initiativer som har været til gavn for Carlsberg. Absolut.
Troværdighed svækket
Disse gode resultater overskygges imidlertid af krisen i Rusland. Da Carlsberg sammen med hollandske Heineken købte Scottish & Newcastle i 2008, fik man kontrol over de lukrative forretninger i Rusland og Østeuropa. Det var ved den lejlighed at Jørgen Buhl Rasmussens erklærede at Carlsberg skulle være "verdens hurtigst voksende globale bryggeri”. Hurtigt efter overtagelsen kom problemerne med afgiftsforhøjelser og politiske initiativer som modarbejdede salget af øl og den aktuelle krise mellem Rusland og Ukraine har forværret disse problemer.
Læs også: Carlsberg øger udbyttet til aktionærerne
Resultatet har været at Carlsberg er hægtet af i kapløbet med de øvrige store bryggerier AB InBev, SABMiller og Heineken, hvilket har været en skuffelse for Carlsbergs aktionærer.Ret beset har Jørgen Buhl Rasmussens ikke været i stand til at give et kvalificeret bud på, hvordan han vil løfte Carlsberg ud af den russiske krise, men har blot gentaget at han er overbevist om at den strategiske beslutning om at være til stede i Rusland er rigtig på langt sigt. Han har holdt fast i sin ambition om at være "verdens hurtigst voksende globale bryggeri”, selv om den bliver umulig at opfylde så langt frem i tiden, øjet rækker. Den slags svækker en topchefs troværdighed. Det er en ærlig sag at love mere end man kan holde, det er skidt når man nægter at indrømme det som alle kan se. Ja, faktisk siger Jørgen Buhl Rasmussen til borsen.dk, at: ”Vi har gjort det godt i Rusland på trods af de mange udfordringer, og nu handler det om med det afsæt at tage Carlsberg til det næste niveau”. Sådan en udtalelse tyder ikke på nogen stærk selverkendelse.
I Carlsberg har de utvivlsomt spurgt sig selv mange gange om det var en fejl at eksponere sig så hårdt i Rusland. Det ville være urimelig bagklogskab at kritisere beslutningen fra 2008, nu hvor vi alle ved hvordan det gik, og ingen kan vide, hvordan det kommer til at gå i Rusland.
I stedet kan man konstatere, at Carlsbergs forløb i Rusland er lærerigt for andre: Der er altid en risiko ved store opkøb. Den iagttagelse er lærerig i sig selv, men den udstiller også det dilemma, som Carlsbergs kommende topchef hollandske Cees t’Hart står i: Bryggeriets hovedaktionær Carlsbergfondets Flemming Besenbacher har flere gange udtalt offentligt at han ønsker ”transformationelle opkøb”, mens de institutionelle investorer er mere orienteret mod værdiskabelsen og frygter at et opkøb vil ske for dyrt.
Det skuffende forløb med overtagelsen af Scottish & Newcastle styrker denne frygt. En eventuel kapitaludvidelse vil presse aktiekursen, så hvorfor skal disse aktionærer egentlig holde fast i Carlsberg-aktien, når de modsat hovedaktionæren Carlsbergfondet blot kan flytte deres aktier til et andet stort bryggeri?
Hvordan vil Cees t’ Hart håndtere det dilemma? Hvordan vil han skabe den vækst som alle aktionærer har ventet på så længe? Det skal blive interessant at se. Til gengæld skal man ikke forvente nogle overraskelser eller nemme løsninger på krisen i Rusland. Carlsberg sidder fast i det marked og Cees t’ Hart har næppe nogle tricks i ærmet som ingen har hørt om før.
Arla-topchef nævnt
Bonusinfo: I dansk erhvervsliv har snakken gået i et stykke tid om hvem der en skulle afløse Jørgen Buhl Rasmussen, når den dag kom. De fleste var enige om at Peder Tuborgh, topchef i Arla Foods var den naturlige kandidat: Peder Tuborgh har succes, han leder en FMCG-virksomhed som minder om Carlsberg og han har vist at kan lede en global virksomhed med vigtige forretninger i Rusland og Kina.
Hvorvidt Peder Tuborgh er blevet spurgt om jobbet vides ikke, men interessant er det at Cees t’Harts profil matcher Peder Tuborghs profil, især at han har vist, at han kan lede en international FMCG-virksomhed.
