ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Jesper Buch om Just Eat i milliardfusion: "Jeg ville være utaknemmelig og et skarn, hvis jeg begyndte at spekulere i, at skulle have ventet til nu med at sælge. Jeg behøver ikke at lave noget resten af mit liv"

Hollandske Takeaway.com vil slå pjalterne sammen med Just Eat i millardfusion, der kan gøre dem til de førende i verden. Men det var langt fra forventningen, dengang Jesper Buch og de andre medstiftere af Just Eat startede eventyret i en kælder i Kolding tilbage i 2000. 

Det hele startede nemlig, fordi han så et behov, der skulle dækkes, og tænkte, at der måtte være andre med samme behov. Jesper Buch kom på idéen, da han var flyttet til Norge for at være handelstrainee og kom hjem til et tomt køleskab og ikke kunne bestille en pizza.

Virksomheder
Ukendt dansker er største aktionær i Just Eat: Står til at hente over 600 mio kr på kæmpefusion
"Jeg syntes, at det var ret underligt, at jeg ikke kunne bestille en pizza. For det her nye internet følte jeg, var 'the shit'. Så begyndte vi i en kælder så sort som kul i Kolding og fandt så ud af, at der var tre drenge i Aarhus, som var i gang med det samme. Så fusionerede vi de to selskaber og gik i gang med at arbejde med det," siger Jesper Buch.

Det var først senere, at han fik øjnene op for udlandet, da han i 2006 flyttede til England for at starte op.

"Det, at vi blev de største i Storbritannien, gjorde hele forskellen. Samtidig havde vi udviklet en teknologi, som var så langt foran alt andet, og vi havde patentanmeldt den, så der fik vi et forspring. Det er super vigtigt, at man sikrer sine rettigheder og sørger for hele tiden at innovere forretningen," siger han. 

Tager det med i graven 

Den succes, Just Eat har vist sig at være, har været personligt berigende for Jesper Buch, og han beskriver det som "Danmarks ubetinget største it-succes nogensinde."

"Det kan jeg tage med i graven. Det styrker da egoet, og mere er der ikke i det. Det har været en dejlig rejse, som stoppede for mig i 2012, så jeg har kunnet lave mange andre ting, såsom public service-tv og foretaget omkring 30 investeringer," siger Jesper Buch.

Virksomheder
Hollandsk Carlsberg-rival har god salgsvækst - indtjeningen skuffer
Han solgte nemlig sine sidste aktier i selskabet tilbage i 2012, og siden er markedsværdien på selskabet, der er listet på børsen i London, kun røget til vejrs. I den indledende aftale mellem Takeaway.com og Just Eat, som ikke er vedtaget endnu, vurderer man Just Eat til at have en værdi på omkring 41,5 mia. kr.

Men Jesper Buch går ikke og tænker på, at han kunne have taget flere millioner med sig dengang.

"Jeg ville være utaknemmelig og et skarn, hvis jeg begyndte at spekulere i, at skulle have ventet til nu med at sælge. Jeg behøver ikke at lave noget resten af mit liv, og det behøver mine børn og deres børn heller ikke," siger han.

Hvis han ikke var trådt ud af virksomheden dengang, mener han nemlig ikke, at han ville have haft tid til at investere og lave TV, som han har brugt de seneste år på:

"Hvis jeg ikke havde stoppet i 2012, så havde jeg ikke haft de investeringer og Løvens Hule. Jeg havde ikke haft et ret stort afkast på de startups, som jeg har forestået i de omkring 10 år, hvor jeg har kunnet investere i noget, fordi jeg ikke skulle sidde på fuld tid i Just Eat. Jeg glæder mig bare over, at mit barn (Just Eat, red.) er blevet så stort, som det er. Og så skinner solen på alle de mennesker, som har været en del af at løfte det op til det niveau, som det er i dag, og det, synes jeg, er berigende i sig selv." 

Fint med fusion

Investoren kan godt se potentialet af en fusion af de to takeaway-giganter og glæder sig på aktionærernes vegne:
Virksomheder
Hungry.dk-stifter: "Jeg går ikke rundt og er nervøs for, om jeg kan bygge en forretning større, end det jeg har i dag på grund af den her fusion. Selvfølgelig kan jeg det"
"Hvis de vurderer, at det giver mening i forhold til en fremtidig gevinst i forhold til de mange tusinde aktionærer, så er det det, man skal gøre, og jeg tænker tillykke med det," siger han. 

Han fortæller, at markedet konsoliderer, og at han ser fusionen som fornuftig, da de to aktører ikke har de store overlap i forhold til de markeder, de operer på. 

"Markedet konsoliderer, og man (Just Eat og Takeaway.com, red.) bliver så stor, at man ikke kan blive pillet ved de næste mange år. Det synes jeg egentlig er fornuftigt," fortæller stifteren, der i dag er investor i en lang række virksomheder og med i programmet Løvens Hule på DR1. 

Interview- og investeringsstop 

43-årige Jesper Buch har netop meldt ud i den seneste udgave af Euroman, at han holder interviewstop i de næste 24 måneder. Men grundet dagens nyhed, har han alligevel valgt at udtale sig. 

"Jeg føler mig forpligtet til at udtale mig, når der sker noget så stort i Just Eat-regi. Så jeg må gå imod mit eget princip og tale med dig," siger han. 

Han fortæller, at den næste tid skal gå med at fokusere på sig selv, sine børn, porteføljen som tæller omkring 20 investeringer samt Løvens Hule, som bliver optaget til september og oktober.

"Jeg får første gang siden 2000 fokus på mig selv og mine børn. Det betyder, at jeg har skaleret kraftigt ned på arbejdsbyrden, og jeg har sagt stop for foredrag og interview. Og jeg har sagt stop for alle investeringer uden for Løvens Hule." 

Blandt Jesper Buchs investeringer tæller bl.a. Gomore, Miinto, Hungry og Vivino. Han er også investor i tøjmærket Shaping New Tomorrow.

"Shaping New Tomorrow er en raket, som jeg egentlig ikke har set siden Just Eat," fortæller han. 

Aktie: JUST EAT PLC ORD 1P


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis