Stifter og bestyrelsesformand i takeaway-platformen Hungry.dk, Morten Larsen, afviser, at fusionen mellem konkurrenten Just Eat og hollandske Takeaway.com kommer til at have betydning for strategien i Hungry.dk, som satser på det lokale marked i Danmark og Irland.
"Vores kamp er jo meget lokal. Vi har det danske og det irske marked og har en meget profitabel forretning. Så det er ikke noget, der ændrer vores strategi," siger Morten Larsen.
Det blev offentliggjort mandag morgen, at bestyrelserne i de to selskaber, Just Eat og Takeaway.com, er nået til enighed om de overordnede betingelser i fusionen, som angiveligt har en værdi på et tocifret milliardbeløb.
Hungry.dk blev stiftet i 2012 som direkte konkurrent til Just Eat, hvor Morten Larsen tidligere har været direktør. Siden er virksomheden vokset eksplosivt og blev sidste år kåret til årets Gazelle i Midtjylland med en vækst på 1634 pct. i løbet af de foregående fire år. I det seneste regnskab har selskabet en bruttofortjeneste på godt 14 mio. kr. mens resultatet efter skat er på omkring 5,8 mio. kr.
I ejerkredsen er også Just Eat-stifteren Jesper Buch, der er enig med Morten Larsen i, at fusionen mellem Just Eat og Takeaway.com ikke kommer til at få den store betydning for Hungry.dk.
"De har samme muligheder som altid, de vækster hvert år og har mulighed for blive nr. 1 i Danmark. Morten (Larsen red.) har ikke visioner om at skulle bygge brandet op på mange andre markeder. Han har fokus på Danmark, og det er en fin forretning, der hele tiden vækster,” siger Jesper Buch.
Afviser ikke salg
Morten Larsen er ikke overrasket over, at der kommer fusioner i markedet for takeaway-platforme, som er i hastig vækst. Herhjemme er der flere spillere, som for eksempel Roomservice.dk og E-takeaway. Også en spiller som Wolt har gjort sit indtog på det danske marked, som Morten Larsen vurderer, at Hungry.dk har omkring 20 pct. af.
Kan Hungry.dk blive ved med at være relevant i et marked med så store spillere?
"Det kommer an på, hvad man bygger sig op til at være. Det er klart, hvis man drømmer om at være en international spiller, så vil jeg sige held og lykke. Det løb, det, tror jeg, er kørt med de mastodonter, der er ved at blive skabt. Men det her med at være en lokal spiller, det er bestemt stadigvæk muligt," siger Hungry.dk-stifteren, som ikke afviser, at han kunne finde på at sælge ud af virksomheden en dag:
"Det afviser man jo aldrig. Hvis den rigtige pris skulle være der en dag, så skal man jo ikke være blåøjet, det er klart."
Hungry.dk er lige nu til stede i Irland og Danmark, men har tidligere været til stede i Holland, hvor selskabet dog var nødt til at trække sig på grund af for hård konkurrence. Morten Larsen mener ikke, at konkurrencen kommer til at blive hårdere i Danmark som følge af fusionen mellem Just Eat og Takeaway.com.
"Det, det ændrer for dem (Just Eat red.), det er, at de får et bredere footprint i Europa. Der er jo ikke noget overlap. De breder sig ud og bliver en stærkere spiller, men lokalt i Danmark, kan jeg ikke se nogen forskelle," siger han.
Morten Larsen påpeger også, at Hungry.dk er delvist ejet af den tyske takeaway gigant Delivery Hero, så hvis selskabet på et tidspunkt skulle få mod på at ekspandere i udlandet, så er det europæiske marked stadig åbent. Men han afviser, at det er fokus lige nu.
"Jeg går ikke rundt og er nervøs for, om jeg kan bygge en forretning større, end det jeg har i dag på grund af den her fusion. Selvfølgelig kan jeg det," siger han.